Stald Sotto med flere starter foran sig
Stald Sotto-ejet Isco Am (Father Patrick) imponerede stort i sit prøveløb på Solvalla, hvor den 3-årige vallak blev godkendt i tiden 1.15,8. Det blev ligeledes til sejr i debuten trods en ikke ubetydelig galop.
Isco Am trænes af Timo Nurmos med hjemmebane på Solvalla.
Isco Am er kørt til hos Henrik Thomsen på Nykøbing Falster, sidenhen blev Isco Am sendt i træning hos Timo Nurmos.
Isco Am var med på den højt anlagte auktion på Falster, hvor hesten blev købt tilbage for den nette sum af 500.000 kr.
Moderen Boom Boom Am vandt et enkelt løb i karrieren, og nåede at indløbe 145.300 SEK.
Mormor til Isco Am er den svenske hoppe No Better Kronos, som i avlen er mor til den dobbelte svenske millionær Clemenza Am. Et andet afkom er 10-traveren Hilarious Am.
Stald Sotto skriver på egen Facebook side.
Efter en imponerende sejr i debuten den 11. oktober i tiden 1.16,7a/2140 meter efter stor startfejl, er 3-årige Isco Am (Father Patrick) atter klar til start – denne gang fredag den 26. november på hjemmebanen Solvalla og igen med Björn Goop i sulkyen.
Timo Nurmos melder Isco Am klar til opgaven – et klasseløb (2140 meter autostart) med 40.000 SEK til vinderen og på papiret ligner han et godt bud på sejren.
Samme dag starter Jalka – som vi ejer sammen med Panamera Racing – på Fyens Væddeløbsbane med Bo Westergaard i sulkyen. Jalka vandt sin senest start på tiden 1.19,1a/2140 meter efter en flot præstation og skal også blive spændende at følge.
Fredag skal vores 3-årige opdræt Gabi Sotto, der ejes af Stald Pimax, desuden i prøveløb på Fyens Væddeløbsbane med Preben Kjærsgaard i sulkyen.





