Sprintermesteren kvalifikation – Dansk opdræt i top
Sprintermesteren kvalifikation – Dansk opdræt i top
Danskopdrættede Preacherman (Father Patrick) sikrede sig sejren i det første udtagelsesløb til Sprintermesteren og er dermed klar til finalen senere i aften.
Løbet udviklede sig optimalt for den Panamera Racing-opdrættede hingst, der imponerede stort. Også kusken Markus B. Svedberg fortjener ros for sin indsats.
Preacherman tog føringen fra startspor ét og lagde de første 500 meter bag sig i tiden 1.09,5. Kort efter rykkede Alessandro Gocciadoro frem med storfavoritten Free Time Jepson, som overtog føringen.
Free Time Jepson satte tempoet i front, men med cirka 400 meter tilbage begyndte de øvrige deltagere at nærme sig. Den førende hest havde tilbagelagt 1000 meter i tiden 1.09,3.
Ved opløbets start forlod Markus B. Svedberg inderbanen og kunne herefter afgøre løbet sikkert til sin fordel i tiden 1.09,7 over 1609 meter auto. Førstepræmien lød på 100.000 svenske kroner.
Se løbet her.

Preacherman
Preacherman er efter Red Rose America, en hoppe med en imponerende karriere, der indbragte over tre millioner danske kroner. Hun satte en personlig rekord på 1.09,7 som tredjeplads i Grand Critérium de Vitesse i 2017.
Red Rose America, der er datter af den legendariske Varenne, opnåede 19 sejre i 47 starter. Blandt hendes største triumfer var sejrene i Oaks del Trotto og Prix Hele Johansson under Prix d’Amérique-weekenden på Vincennes. Efter sin aktive karriere har hun også vist sit værd som avlshoppe.
Preacherman blev oprindeligt solgt på derbyauktionen arrangeret af Breeders Club på Lunden. Her investerede Olof Brodin 700.000 kroner i hesten, som Jeanette M. Hansen tidligere har udtalt til Travet.dk.

