Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Søren og Marianne Bønneland sejrede på Jægersro

Det fynske ægtepar Søren og Marianne Bønneland har efterhånden været med i dansk travsport i mange år. Der har været flere fine og talentfulde heste gennem hænderne på Søren og Marianne. 

Nu har det fynske ægtepar måske en ny fin hest i form af Egon T B, der netop har sejret på Jægersro. En sejr til en værdi af 30.000 skr.

Marianne Bønneland kørte sit første løb i 1985/86, mens Søren Bønneland i sine unge år kørte motocross, og intet kendskab havde til travsporten inden mødet med Marianne.

Søren blev dog kastet ud i tingene og i dag står der ingen motorcrosscykler hjemme, men i stedet helt andre hestekræfter. I dag tæller stalden fem heste.

Historien om netop Egon T B er ganske sjov: “Vi sidder nede på Nykøbing Falster til et auktions arrangement. Her falder man i snak med en af de fremmødte, og i denne samtale ender man med at købe hoppen Twins Nightshift, der er i fol ved Ens Snapshot. Det bliver sidenhen til Egon T B.”

Deltog i hoppederbyet i 2003

Det sympatiske ægtepar på Fyn har ligeledes været med i årgangssammenhæng. I 2003 blev det til en fjerdeplads i Dansk Hoppe Derby med Glennie Quick, som dengang havde Birger Jørgensen i vognen.

I dag kunne Søren og Marianne se deres eget opdræt Egon T B sejre i tiden 1.15,9/2140 m. volte.

Se løbet her.

Foto af Gorm Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads