Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Søren Kolberg hyrer topkusk

Søren Kolberg købte i 2023 hingsten Pure Hurricane, der er efter Father Patrick og Southwind Cartier (v. Muscle Hill), for 400.000 SEK.

Den sjællandske traventusiast har haft en lang og succesfuld karriere med sejre i prestigefyldte løb som Dansk Opdrætningsløb, Dansk Kriterium og det eftertragtede Dansk Trav Derby i 2009.

PURE HURRICANE S2 5744

Med mere end 40 års erfaring som amatørtræner og kusk har Søren Kolberg markeret sig som en dedikeret og dygtig aktør inden for travsporten.

Han har desuden haft et mangeårigt og frugtbart samarbejde med travtræner Steen Juul, hvilket har bidraget væsentligt til hans succes.

Pure Hurricane er den første hingst efter Southwind Cartier, som i USA blandt andet har produceret hopperne Seventier (1.10,4 – 224.096 dollars) og Pure Countess (1.09,1 – 106.394 dollars), begge efter Chapter Seven.

I dag venter en stor opgave i det svenske for Søren Kolberg.

PURE HURRICANE S2 4550 1 1

En af Søren Kolbergs opskrifter på succes i travsporten kan opsummeres i et citat, han selv lever efter:

“Det handler om at opsøge dem, som er lige så gode – eller bedre – end en selv.”

Samarbejdet med Steen Juul har i mange år været en vigtig del af Søren Kolbergs virke, og det er ofte præget af både engagement og intensitet. De to herrer lægger ikke skjul på deres passion for sporten og tør udfordre hinanden, når det gælder.

I dag er Søren Kolberg repræsenteret på Solvalla med Pure Hurricane.

Mats E. Djuse D2I7562

Søren Kolberg har i dag sikret sig Mats E. Djuse som kusk. Djuse vandt tidligere på måneden Svensk Trav Derby med Dream Mine, der er trænet af Jörgen Westholm, og præstationen blev belønnet med fire millioner svenske kroner.

I løbet af 2023 har Mats E. Djuse vundet 250 løb og kørt præmiepenge ind for i alt 36.521.290 SEK.

I dag skal han i sulkyen bag Pure Hurricane, der starter kl. 17.16. Pure Hurricane har hidtil vundet fem af sine syv starter i karrieren. Dagens løb er en kvalifikation til Svensk Trav Kriterium.

Fotos af

Burt Seeger.

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=11 count=1]

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK