Skive – Rene Kjær toppede med to sejre
Dagens løb i Skive gav to sejre til Rene Kjær, som dermed blev dagsbedst. De to sejre betyder at Rene Kjær står noteret for 96 sejre i denne sæson.
Rene Kjær indledte løbsdagen ved at vinde bag Gitte Madsen Fox Double Trouble (Cantab Hall), der sejrede i tiden 1.18,5/2020 m. Volte. Fox Double Trouble fik et løb bagved den længe førende Frosty Ice, og i sidste sving flyttede Rene Kjær sin hest ud i andet spor.
I en god afslutning kunne Fox Double Trouble tage karrierens tredje sejr.
Gitte Madsen kunne med sejren notere sig for årets sjette sejr.
J C Royalty Boko kunne også
Rene Kjær kom også på tavlen i femte løb, hvor han sejrede bag Morten Juul-trænede J C Royalty Boko (R C Royalty), der sejrede i tiden 1.14,0/1600 m. Auto. Dagens sejr var nr. otte i 16 starter for den svenske vallak.
Rene Kjær havde på forhånd meldt ud, at hans bedste chance på dagen var J C Royalty Boko. Den udmelding kom til fulde til at holde stik.
J C Royalty Boko blev kørt til spids efter ca. 500 meters kørsel, og sidenhen lykkedes det for Rene Kjær at styre begivenhederne hele vejen til mål.
Dagens sejr var den anden i træk til J C Royalty Boko.
Vi bemærkede
Jeppe Juel serverede en fin vinder i Galliano Peak (Ganymede), der sejrede i karrierens blot anden start. En sikker sejr for den 3-årige hingst, der er opdrættet af Nikolaj Stenå.
Galliano Peak var i 2019 med på den danske derbyauktion, hvor hingsten blev handlet for 100.000 kr.
Lindhardt Jensen fik en trænersejr med hjem, da Birger Jørgensen sejrede bag Farifax Hyrdehøj (From Above US). Dagens sejr var den første i karrieren, og dette i karrierestart nummer otte.
Skive-træner Morten Friis kunne notere en enkelt sejr i dag. Den kom, da Peter Ø Andersen sejrede bag staldens Frodo Victory (Yield Boko), der sejrede i tiden 1.16,3/2060 m. Auto.
Dagens 6 løb gav sejr til sejrshesten Larsson (Repeat Love), der dermed tog sæsonens fjerde sejr. Dagens sejr var nr. 27 i 54 starter for den tyske hingst, som er en flittig starter i det danske.
Dennis Møllenberg tog sæsonens første sejr, da Skive-amatøren sejrede bag Sir Knox (Knox Jenil) i dagens afsluttende løb. Det var anden afkomssejr til nu afdøde Knox Jenil indenfor kort tid. Vi så senest på Bornholms Brand Park, at Wenson kunne sejre, og denne er ligeledes efter Knox Jenil.
Se dagens løb.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Foto Flemming Andersen.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]







