Skive fra kl. 11.00 i dag
Skive Trav har fornøjelsen at byde indenfor til en lille fin amatørløbsdag, hvor starten på første løb allerede går ved ”lunch-tid” klokken 11.00.
Der starter flere fine heste dagen igennem og den store spilleform er helt klart V4-spillet, som ofte har pæne omsætninger her ved frokost-tide, hvor flere af vore Nordiske brødre og søstre ofte har lyst til at være med på en spændende kupon til at forsøge at få del i stregspilspengene.
Harald Dyhrberg stiller sin fine amatørhest Damse P D til rådighed for unge Per Ryberg i V4-1, og selvom den møder Lindhardt Jensen-trænede Faust Hovmand (årets sejrshest her på banen i fjor), der har været helt oppe at snuse til en Derbybillet i august måned, så må Per Ryberg sikkert finde sig i at blive favorit med den stabile og sejrrige hest.
Mathias Jensen er en af DK’s flittigst sejrende kuske på hobbyplan i denne sæson vest for Storebælt, og han gæster også med en 4-åring i Fit For Fight, som bliver manges favorit i V4-finalen. Den hest kommer netop fra en andenplads i sidste start efter pause, men hvor den viste fin formfremgang igen efter pause, og den vil ikke blive let at give tillæg, selvom klasseheste som Zolo Sensation og måske også en fejlfri D A D Flamingo sikkert vil gøre forsøget i et flot amatørløb, som afslutter dagen indleder man i dagens baneprogram.
Potentielle spil til Skive
1 Løb nr. 3 Anita Tikarun
Maria Svendsen har et godt tag på denne hoppe, og trods pæn modstand, så ender Anita Tikarun langt fremme i dag.
3 Løb nr. 8 Amber Attack
Dygtig rytter og fin hest. Hvis det kommer til at passe lidt undervejs, så kan denne syvårige hoppe godt løbe med frem blandt de tre første.
Et baneprogram til i dag kan findes på dette link.






