Sjældent at han sætter sig i sulkyen
Han er tidligere mester for jockeyer, og han er tidligere blevet kåret til årets staldmand i Danmark. I dag gælder det en sjælden tur i sulkyen.
Jens de Rosche, blev i 2015 kåret som netop årets staldmand i Danmark. Det kunststykke gentog Jens de Rosche igen i 2012. Jens de Rosche har på nær en afstikker i 2002-2003 været fast tilknyttet Steen Juul. En trofast og ikke mindst loyal medarbejder gennem næsten 20 år.
Det meste af trav-Danmark kender Jens de Rosche som oppasser på heste som Classic Grand Cru, Tycoon Conway Hall, Festival Of Speed og en lang række fine heste, har været gennem hænderne på Jens de Rosche gennem årene.
Jens De Rosche kører ikke så mange løb mere, men evnerne i sulkyen har han vist ved at vinde DM for Jockeyer i 1999 og 2008. Foruden at være en dygtige hestemand, så er Jens de Rosche også en mand der stiller op for andre. Det har Charlottenlund Travbane og mange aktive rundt om i landet nydt godt af over årene.
Foruden mange storløbssejre i ind og udland, har Jens de Rosche også stået for pasningen af to derbyvindere. I 2007 sejrede Leviti (Alf Palema), og sikrede dermed Jens de Rosche sin første derbysejr. Den anden derbysejr sikrede Festival Of Speed.

Har kørt et løb i år
Jens de Rosche skal i dag i sulkyen i Jockey-serien 2023, hvor han sætter sig op bag Søren Johansson-trænede Havanna Beach. Jens de Rosche springer til efter et afbud.
Det blev ikke til nogen køreture i 2022 i løbssammenhæng, mens der var en enkelt køretur året forinden. I 2020 sad Jens de Rosche også over, mens der var ses køreture i 2019.
Jens de Rosche er også med på den store scene i år. I Dansk Hoppe Derby er selvsamme Jens de Rosche oppasser på Hashtag Ostedantik.





