21. august 2026

Sen ankomst kostede EM-deltagelse

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Onsdagens EM for hopper havde 12 heste på startlisten, men en fjerdedel af hestene kom ikke start i løbet.

Willow Pride blev slettet på grund af en halsinfektion, men sygdom var ikke tilfældet for Kate Baldwin og Namanga Bo.

Romme-træneren Sybille Tinter ankom for sent til banen med Kate Baldwin og Namanga Bo, og det kostede EM-deltagelse.

Hestene skulle være ankommet til banen senest klokken 16.00, men Sybille Tinter indfandt sig først på banen klokken 17.35.

Paragraf 5 i antidopingreglementet i Sverige foreskriver, at “heste, der ikke er ankommet til overvågningsstallen senest på det tidspunkt, der er bestemt af ST (Svensk Travsport), kan være forbudt af ST at deltage i løbet”.

Hestenes træner Sybille Tinter var dog ikke enig i, at hestene skulle udgå af løbet.

– Jeg gjorde det ikke med vilje og fik også støtte fra andre trænere på staldterrænet. Jeg har begået en fejl og burde have en straf. Men at hestene ikke må starte er en skandale, fortalte Sybille Tinter til Sportexpressen.

Svensk Travsport kunne have besluttet, at lade hestene i løbet, hvis det var en gyldig årsag til det sene fremmøde, som f.eks. trafikuheld eller lignende, men det var ikke tilfældet hos Romme-træneren.

1982-fødte Sybille Tinter havde kun de to heste med til Solvalla, og måtte dermed tage hjem med uforrettet sag.

Der er 16 heste på Tinters træningsliste. Den næste start i Sverige foregår på tirsdag i det svenske derbyprøver med Climber.

Foto af Ylva Welen

SENESTE NYHEDER
29. august 2020

Frankrig – Dansk tredjeplads

Great Challenger-sønnen Confidence hentede kl. 14.00 en andenplads på Vincennes. Det skete efter perfekt styring fra den svenske topkusk Björn…
29. august 2020

9. løb: Elephant fløj lavt

Steen Juul kunne tage sin anden dagssejr, da han strøg først over målstregen med Elephant (Make It Happen) efter en…
29. august 2020

8. løb: Westergaard slog til igen

Sammen med Christoffer Eriksson har Aalborg-træneren Bo Westergaard vundet fire løb i derbymeetinget. Det stod klart efter sejren til Jane…
29. august 2020

6. løb: Unstoppable var ustoppelig

Flemming Jensens Billi Time var favorit i stayerløbet, men det blev i stedet Morten Juul-trænede Unstoppable (Zola Boko), der vandt…
SAMARBEJDSPARTNERE