Se løbet med C D fra Frankrig
C D (Great Challenger) går nogle interessante måneder i det franske. Torsdag eftermiddag hentede C D en sjetteplads I hænderne på Jean-Michel Bazire.
Løbet kan ses på dette link – Indsatsen indbragte 1.160 euro.
Den kommende tid er flere heste meldt til de franske løb. Vi bemærker at Empire er meldt til Prix De Chenonceaux på Vincennes den 27. november. Empire er meldt med Eric Raffin som kusk.
Tomas Malmqvist har ligeledes meldt Humble Stance til Prix de Vaumas, der afvikles på Vincennes den 1 december. Et løb med en samlet præmiesum på 33.000 euro.
Flere danske heste på vej til Frankrig
Den 23. november kunne vi oplyse efter at have talt med Skive-træner Morten Juul, at Kriterievinderen First Blood i det nye år går til Frankrig.
Ejerkredsen fuldkommen enig om Frankrig
– Vi er enige om i ejerkredsen, at First Blood skal have chancen i Frankrig. Det er en hård klasse herhjemme og vi tror han vil passe godt til de franske løb, hvor der samtidig er gode præmier at køre om.
Han går på torsdag til dyrlæge og derefter står den på vintertræning. Vi forventer at First Blood går til Frankrig til februar, og det er endnu ikke bestemt til hvem.
Vi har et par følere ude, og vi har et ønske. Der er dog ikke faldet noget endeligt på plads endnu. Nu står den først på tjek hos dyrlægen, så lidt vinterferie og så skal han gerne være i løbsform når han går til Frankrig, fortalte Morten Juul.






