Salgsmenuen opdateret
Ny hest tilføjet salgsmenuen i dag.
Se udvalget her.
- Mademoiselle (Åring).
- Casablanca Broline (Løbshest)
- Lovely Gold (2-åring).
- Laisa M N (2-åring)
- Moonlight (Åring)
- Bent Koch udbyder Lexie Brodda
- It’s Quite Easy (4-åring)
- Lady Caroline (2-åring) (Ny pris).
Vi har kunder på hånden til løbsheste, men pris og efterspørgsel skal også matche.
Hvis man forventer 100.000 kr. for en hest, hvor markedsprisen er 40.000 kr. så siger tingene sig selv. Det skal blive svært så, og vi har derfor måtte melde ren kulør, og sige til to kunder, at den opgave magter vi ikke.
Det gælder om at være ordentlig, og ikke mindst ærlig omkring tingene. Det er hele grundstenen i det at have en salgsmenu.

Betal kun, hvis du får solgt
Annoncen er gratis, og kun hvis den pågældende hest sælges, falder der et honorar til betaling for salgsarbejdet.
Sælges hesten i den periode, hvor du annoncerer på Travet.dk, betales honorar, uanset hvordan kontakt til køberen er opstået. Brugen af salgsmenuen siger 5 procent + moms af salgsbeløbet og der er intet tilmeldingsgebyr.
Her gælder det solgt eller gratis.
–

Sådan fungere salgsmenuen
1) Hvis den pågældende hest har vundet løb på dansk grund indenfor de senere år, så har vi mulighed for at finde billedmateriale. I dag formidler man ingen eller meget få heste uden billedmateriale.
2) Hvis sælger har noget konkret at fortælle om den enkelte hest, så skrives dette ned og noteres i salgsannoncen, som vi efterfølgende sammensætter. Sælger får derefter mulighed for at læse annoncen igennem, inden den bringes. Det har de fleste lyst til.
3) Salgsannoncen offentliggøres derefter på hjemmesiden, på Twitter, og under salgsmenuen.
4) Vi deler den på gældende annonce til vores mere end 15.200 følgere på Facebook.

5) Når tingene er delt på de sociale platforme, kontaktes de enkeltpersoner eller anpartsforeninger, som skriftligt eller telefonisk har meddelt, at de søger hest. Vi håber på den måde at skabe hurtig interesse for den udbudte hest.
6) De trænere, som skriftligt eller telefonisk har meddelt at de gerne vil kontaktes, kontakter vi enten på mail eller pr. telefon. Her drejer det sig især om heste, der har en bestemt profil, alder, afstamning eller heste, der er meldt i de danske årgangsløb.
7) Vi har danske, svenske og norske kontakter, som der ligeledes kan trækkes på. Det er professionelle hestehandlere, som vi kan trække på, for at skabe interesse for en given hest, hvis hesten har stået i en periode på salgsmenuen.
8) Travet.dk er IKKE sælger af de udbudte heste. Travet.dk stiller sin platform til rådighed for sælger og købere. Ideen, er grundlæggende at skabe en platform, hvor sælger og køber kan mødes.
Fotos af
Torben Ager
Burt Seeger





