Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Sæsonpremiere på Falster med masser af heste

Efter en vinterpause på mere end fire måneder er Nykøbing Falster Travbane sidst på eftermiddagen klar til at tage hul på 2024-sæsonen. Masser af heste til start, Power Hour med store puljer og mulighed for at få stillet sulten – så er vi i gang, skriver Dansk Hestevæddeløb.

Syv særdeles velbesatte løb er programsat på Falsters sæsonpremiere, hvor der er hele 9,85 heste i gennemsnit pr. løb. Flere heste smitter traditionelt af på spillysten, og kombineret med Power Hour og et interessant nordisk V4-spil fra løbsdagens start, ligner det en perfekt åbning på 2024.

Foruden de lokale kan publikum også se frem til besøg af Birger Jørgensen og John Køhler, og hvor opgøret for bedste klasse må betegnes som løbsdagens højdepunkt.

Her sidder den regerende champion René Kjær bag Hansi Gejs og mod kompetente modstandere i form af Staro Next Move, Havana Sotto.

Med start kl. 17.00 begynder sulten nok at melde sig, men det er der råd for. Banen byder på “flæskesteg med det hele” for beskedne 130 kr., så mulighederne er mange for at tyvstarte weekenden ved et besøg på travbanen. Du finder mere info, billetkøb og baneprogrammet ved at trykke her.

 

[useful_banner_manager banners=31 count=1]

 

Info

Nykøbing F. Travbane (tidligere Lolland Falsters Væddeløbsbane a.m.b.a.) er en travbane lidt syd for Nykøbing Falster, der blev grundlagt i 1966.

En omgang: 1.000 meter
Bredde: ca. 21 meter
Opløb: 260 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Nej
Snorestart: Snorestart starter i en volte max. 8 heste (4+4).
Autostart: 8 heste i 1. række
Open Stretch: Nej

Foto Danny Stenbæk.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK