Sådan gik det på Spar Nord Arena
Sådan gik det på Spar Nord Arena
Det var Spar Nord Arena i Aalborg, der stod for mandagens frokosttrav i Danmark. En løbsdag med fine præstationer, og hvor Birger Jørgensen blev dagsbedst med to sejre.
Kaos
Det var Trine Bendtsen-trænede Kaos, der indledte løbsdagen i Aalborg. Med Morten Friis i sulkyen kunne 5-åringen overtage spidsen ved udgangen af første sving, og herfra sejrede ekvipagen for tredje gang i karrieren i tiden 1.16,5/1640 m. Auto. Andenpladsen gik til Indian Summer, mens tredjepladsen gik til Broadway Sizzling.
Ejer: Trine & Søren Bendtsen
Opdrætter: Trine & Søren Bendtsen
Træner: Trine Bendtsen
Kusk: Morten Friis
Se løbet her.
Innocence
Nicklas Korfitsen-trænede Innocence tog en overraskende sejr for Mads Henriksen. Det blev til et afventende løb undervejs, men det afgørende angreb først kom i starten af opløbet, hvorfra Innocence sejrede i tiden 1.15,7/2140 m. Auto. Izabella Nordic tog andenpladsen, mens Fraja Ice fik tredjepladsen, da Ib galoperede i opløbet.
Ejer: Frida & Jan Nielsen
Opdrætter: Gitte & Jan Poulsen
Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Mads Henriksen
Se løbet her.
Jackpot Magic
Anders Pedersen slog til, da han vandt med egentrænede Jackpot Magic, som kunne overtage spidsen i første sving, da førende Kanon Åstrup pludselig galoperede. Det blev til årets tredje sejr i lige så mange starter for Jackpot Magic i tiden 1.14,9/1640 m. Auto. På de efterfølgende placeringer i løbet sluttede Girly Spring og Jason Crump.
Ejer: Stald Magic
Opdrætter: H. & B. Pedersen & T. Urth
Træner: Anders Pedersen
Kusk: Anders Pedersen
Se løbet her.
Kentucky Spring
Marc Bæk Nielsen-trænede Kentucky Spring sejrede i sæsondebuten med Birger Jørgensen i sulkyen. Ekvipagen kunne overtage spidsen kort efter start og åbnede i 1.14,9/500 m., inden parret fik dæmpet til 1.17,6/1000 m. Kentucky Spring vandt i tiden 1.17,2/2140 m. Auto. Andenpladsen gik til Lærke D, mens tredjepladsen gik til Hillbilly.
Ejer: PT Handel & Konsulent v/P.Tindbæk
Opdrætter: Helene Gravesen
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Arm Bri
Det blev til anden dagssejr for Birger Jørgensen, da han vandt med egentrænede Arm Bri. Den svenskfødte hest kunne overtage spidsen i starten af første sving, og herfra nåede den målstregen først i sæsondebuten i tiden 1.16,4/2140 m. Auto. Fritjof S H tog andenpladsen, mens Eik Hindø tog tredjepladsen.
Ejer: Stald Arm Bri
Opdrætter: Svend K. Adriansen
Træner: Birger Jørgensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
Go To Goal Skov
Det blev Michael Batsberg-trænede Go To Goal Skov, der lukkede og slukkede i Aalborg, da den vandt for Jesper L. Larsen. Sejren kom i hus efter et afventende løb undervejs til sejr i tiden 1.17,8/2180 m. Volte. Herbie Gin og Arkibal Tamsen sluttede på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: Michael Batsberg
Opdrætter: Hardy Skov
Træner: Michael Batsberg
Kusk: Jesper L. Larsen
Se løbet her.
Fotos af
Hesselborg Foto















