Sådan gik det på Fyens Væddeløbsbane
Travet.dk opdaterer fra alle dagens ni løb i Odense.
Dagens første løb blev vundet af Knud Mønster og Michael Thorup-trænede Great Jersey (Ens Snapshot). I 2019 var den nu 3-årige vallak med på Aalborg Auktionen, hvor hesten blev handlet for 22.000 kr.
Knud Mønster fik foræret spidsen på første langside, hvor flere af konkurrenter galoperede. Skive-træneren kunne sidenhen holde hele vejen til mål i tiden 1.18,3/2140 m. Volte, og kunne dermed tage sæsonens 21 sejr. Great Jersey sejrede før Guns N´Roses og Alessio.
Se løbet her.
Det fremmødte publikum blev vidne til en fremragende præstation i dagens 2 løb. Her sejrede Kaj Holm-trænede Edward (Love You), der undervejs måtte trave som første hest i andet spor.
Rene Kjær holdt tempoet oppe på den længe førende I Want It All, som ved opløbets indledning måtte se sig passere af en velgående Edward, der sejrede i tiden 1.14,9/2140 m. Volte. Edward sejrede før I Want It All og Coco Line.
Se løbet her.
I en knivskarp afgørelse sejrede Jens Simoni i dagens 3 løb og dette bag egentrænede Cash Wave (Running Sea). Der var tale om en stærk indsats fra Cash Wave, der sejrede trods en rejse udvendigt på den førende undervejs.
I en knivskarp afgørelse formåede Jens Simoni at sende Cash Wave først over målstregen før en velafsluttende Brown Sugar Class og God Save The Queen. Vindertiden i løbet blev 1.15,6/1640 m. Autostart.
Se løbet her.
Jens Simoni kunne tage en double, da han i 4 løb sejrede bag egentrænede Cash Heavy (Running Sea). Der var tale om spids og slut for den 4-årige hingst, der dermed kunne tage karrierens anden sejr.
Det fremmødte publikum fik endnu en forrygende opløbsduel at se. Det var igen Jens Simoni og John Køhler der duellerede ned mål, hvor Cash Heavy kunne sejre før Dirty Flying og Geo i tiden 2140 m. Volte.
Se løbet her.
Jeppe Rask kom på tavlen i dagens 5 løb, da han sejrede bag, egentrænede Explosive Lady (Classic Photo). Dagens sejr betyder, at Skive-træneren er tæt på 300.000 kr. i indvundne præmier til egentrænede heste.
I dagens løb var der tale om føring fra start til mål for den 5-årige hoppe, der sidste år deltog i Hoppe Derby Consolation. I dag sejrede Explosive Lady før Ilyushin og S A Photo. Vindertiden blev 1.15,7/2140 m. Auto.
Se løbet her.
Dagens hovedløb Richard Møller Nielsens Mindeløb, blev vundet af Kaj Jensen-trænede Evita (Wishing Stone), der blev styret mesterligt rundt af Casper M. Nielsen.
Evita blev først kørt indvendigt for sidenhen at søge ud i banen i løbets afslutning. Det kom til at passe perfekt for Evita, der på en god afslutning kunne sejre før Ice Dragon og Created Face.
Vindertiden blev 1.13,6/2140 m. Auto – Se løbet her.
Dennis Kristiansen og Zolo Sensation (Zola Boko) var svaret i dagens 7 løb. Den Kristian Olesen-trænede vallak sejrede efter en stærk afslutning, hvor vinderhesten kunne afgøre ned mod mål.
En flot kuskepræstation af Dennis Kristiansen, der dermed kunne notere sig for sin syvende sejr i år. Zolo Sensation sejrede i tiden /2200 m. Volte og dette før Born To Win og Do It Gardenia.
Se løbet her.
Bjarne Christiansen har en fin ny hest i Glad Nock (S J´s Photo). I flere år nød Bjarne Christiansen godt af Nevada F H, som over flere sæsoner gjorde det fremragende. I dag kunne Rene Jonassen for anden gang i træk sejre bag Glad Nock.
Glad Nock overtog føringen på første langside og så sig sidenhen ikke tilbage. En flot præstation af Glad Nock, der sejrede i tiden 1.17,1/2160 m. Volte før Lady LL og Godiva Tårs.
Se løbet her.
Dagens afsluttende væddeløb blev et fremragende væddeløb. En fornøjelse at skue dagens deltagere i dette amatørløb, hvor John Jørgensen som trold af en æske afsluttende bedst af alle bag Vamos Lavec (Høvding Lavec).
Dagens sejr var årets første til John Jørgensen, som i dag kørte sit 15 væddeløb i år. Dåbsattesten siger 1944 for John Jørgensen, der endnu engang viser, at travsporten er for alle.
Vamos Lavec sejrede i tiden 1.19,5/2140 m. Volte.
Se løbet her.







