Sådan gik det i Odense
Bo Westergaard blev dagsbedst på Fyens Væddeløbsbane, da han som den eneste vandt to gange i Odense.
Morten Juul-trænede Go On S (Ens Snapshot) kunne tage karrierens første sejr. Det blev til et løb i andet spor udvendigt med Birger Jørgensen i sulkyen og ekvipagen kunne tage sig forbi de øvrige i opløbet til sejr i 1.19,9/2140 m. Volte.
Det blev til en overraskende sejr til Monica Fentz-trænede Dream Hastrup (From Above U S) og Allan B. Madsen. Det skete fra fjerde par udvendigt og angreb på sidste langside. Parret vandt i 1.17,5/2160 m. Volte på en god afslutning.
Henrik Thomsen fik for nylig Hyde Park (Michael’s Turn) i træning for Stald KTAS og de vandt deres første start sammen. Efter føring af to omgange, da Hjalmar N galoperede i første sving, vandt Hyde Park i 1.16,0/1640 m. Auto.
Den første af Bo Westergaards to sejre kom i hus med Fantastic Design (Prodigious). Ekvipagen sejrede i 1.12,9/1640 m. Auto efter at et løb i fjerde par indvendigt undervejs og en god afslutning.
Bo Westergaards anden vinder var Gazelle Di Damgård (Creatine). Den kom i et godt angreb på sidste langside efter at have siddet i femte par udvendigt. Vandt i 1.15,7/2140 m. Auto.
Steen Juul kørte ikke forgæves til det fynske. Efter angrebet i tredje spor på sidste langside, kom Gin Flame (Creatine) mellem heste og vandt i 1.14,8/1640 m. Auto i en tæt duel med J C Royalty Boko.
Det blev til sejr for Godiva Tårs (Trophy Catch) og Jan Dahlgaard. Den sad i føring fra start, inden Glory Holmsminde kortvarigt sad i spids. Herefter kom Godiva Tårs tilbage til spids og vandt i 1.17,5/2140 m. Volte.
Anders Pedersen-trænede Draco (Offshore Dream) vandt for trænerens bedre halvdel Trine Urth Pedersen. Den sad først udvendigt, krøb ned i ryg og siden igen udvendigt, hvorfra den sejrede i 1.15,3/2140 m. Auto på en god afslutning.
Det blev til et perfekt løb for Troels Anderson-trænede Pilia (Mr Flirt), som Søren Demant Andersen serverede hesten undervejs. Det gav sejren i 1.19,3/2680 m. Volte.
I det afsluttende løb vandt Alfred Silk (Deliberate Speed) for Søren Bønneland. Parret kom frem udvendigt undervejs, inden de fik en puster i ryg på førerhesten. Vandt i 1.20,9/2640 m. Volte efter at have afgjort midt i opløbet.
Se løbene her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
- løb kan ses her.
Foto af Gorm Johansen







