Sådan gik det i Aarhus
Sådan gik det i Aarhus
Med en løbsdag rykket fra lørdag til tirsdag, betød det flere afbud til løbene, hvor der dog blev vist fin sport.
Sådan gik det på en løbsdag, hvor Birger Jørgensen blev dagsbedst med to sejre.
1. Løb – Loving Laser
Martin Hansen leverede en god kuskepræstation med den 3-årige Loving Laser (Forever Peace), som dermed sikrede karrierens anden sejr. Løbet udviklede sig godt, hvor Martin Hansen først placerede sig i tredje par indvendigt og senere fandt vej til ryggen på den førende. Med en stærk afslutning kunne Loving Laser sikre sejren i tiden 1.18,9/1820 m. volte. Andenpladsen gik til Spielberg, mens tredjepladsen gik til Kindly Shadow.
Ejer: Svend Åge Lübke
Opdrætter: Stutteri Laser
Træner: Martin Hansen
Kusk: Martin Hansen
Se løbet her.
2. Løb – Koala Fine
Rikke Davidsen kunne i dette løb fejre sin første trænersejr siden år 2000, da Henrik Lønborg førte Koala Fine (Forever Peace) til sejr. Henrik Lønborg kørte Koala Fine til spids og kontrollerede løbet sikkert derfra. Koala Fine vandt i tiden 1.21,1/1800 m auto. Irony Dilly tog andenpladsen, mens Go Behind Me tog tredjepladsen.
Ejer: Stald Fine & C. Johansson
Opdrætter: Stald Fine & C. Johansson
Træner: Rikke Davidsen
Kusk: Henrik Lønborg
Se løbet her.
3. Løb – Linda Bork
Birger Jørgensen slog til, da han vandt med Villy Christensen-trænede Linda Bork (Great Challenger) og sikrede den karrierens anden sejr. Undervejs blev det til et afventende løb, inden angrebet kom på bagerste langside, hvorfra Linda Bork vandt i tiden 1.16,0/1800 m. Auto foran staldkammeraterne Kaiserslautern og Khepri.
Ejer: Chr.M. Lauridsen & Villy Christensen
Opdrætter: Chr.M. Lauridsen & Villy Christensen
Træner: Villy Christensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
4. Løb – Going Joe
Det blev Flemming Degn, der kunne vinde med sin egentrænede Going Joe (Judge Joe), der blev kørt til spidsen kort efter start, og det blev afgørende for løbet. Going Joe kunne skære målstregen først i tiden 1.17,1/1800 m. Auto. Andenpladsen gik til Kingo Gardenia, mens tredjepladsen gik til Happy Ice.
Ejer: Flemming & Liva Degn
Opdrætter: Anders Sørensen
Træner: Flemming Degn
Kusk: Flemming Degn
Se løbet her.
5. Løb – Express A P
Årets tredje sejr kom i hus for Express A P (S J’s Caviar), da denne kunne finde for Kristian Juul. Der var ellers ikke meget, der tydede på sejr i sidste sving, hvor Express A P lå sidst, men på en stærk afslutning i opløbet sejrede den i tiden 1.16,3/1800 m. Auto. Cabo Suroeste tog andenpladsen, mens Arm Bri tog tredjepladsen.
Ejer: Kristian Juul & Team A P
Opdrætter: Bente Vester Andersen
Træner: Kristian Juul
Kusk: Kristian Juul
Se løbet her.
6. Løb – Kajser
Det blev til en ny sejr til Birger Jørgensen, da han vandt med Kaj Jensen-trænede Kajser (Great Challenger). Anpartshesten tog karrierens anden sejr efter et afventende løb og en god afslutning ned gennem opløbet til sejren i tiden 1.16,5/1800 m. Auto og det var med Imagine og Karisma Gardenia på de efterfølgende placeringer i løbet.
Ejer: JVB hesten
Opdrætter: Hovhedegård Hestecenter
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.
7. Løb – Albatros
Mads Grønning tog sig af licensmesterskabet for amatørkuske, da han sejrede med Marc Bæk Nielsen-trænede Albatros (Andover Hall). Sejren kom i hus efter et føring fra start til mål til sejr i tiden 1.20,5/1800 m. Volte. Andenpladsen gik til Jacana, mens tredjepladsen gik til Palais Bourbon.
Ejer: Marie S. Andersen & Mette Søndergaard
Opdrætter: Bent Lindhardt
Træner: Marc Bæk Nielsen
Kusk: Mads Grønning
Se løbet her.
8. Løb – M T Pau Gasol
Morten Friis-trænede M T Pau Gasol (Quite Easy U S) kunne tage sig af licensmesterskabet for montéryttere med Alberte Bach i hendes debut i sadlen. Ekvipagen kunne overtage føringen på bagerste langside, da den førende galoperede og M T Pau Gasol sejrede i tiden 1.20,1/1800 m. Volte. Huxi T Hall tog andenpladsen, mens Maia tog tredjepladsen.
Ejer: Greenline
Opdrætter: Misty Trotting AB
Træner: Morten Friis
Rytter: Alberte Bach
Se løbet her.
9. Løb – Emma D
Det blev Lindhardt Jensen-trænede Emma D (From Above U S), der kunne vinde det afsluttende løb for Noah Aarup Hyldborg. Sejren kom i hus efter et afventende løb og Emma D sejrede efter en god afslutning i tiden 1.19,1/1800 m. Volte. På de efterfølgende pladser i løbet sluttede Viola Toft og Hunni.
Ejer: N. S. Landbrug
Opdrætter: Kaj Jensen
Træner: Lindhardt Jensen
Kusk: Noah Aarup Hyldborg
Se løbet her.
Fotos af
Ole Hindby

