Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg

travet.dk/ giver et tilbageblik på torsdagens fire  løb store program med referater, billeder samt løbsrepriser.

Der blev fremvist flere fine præstationer denne mandag.

Sådan gik det.

895A6577

King Is Cash KSM

Magnus M. Nielsen fik et perfekt løb bag Niels H. Madsen-trænede King Is Cash KSM (Michael’s Turn), som leverede en stærk og overbevisende præstation.

Den 5-årige hingst kom godt afsted fra start og fandt tidligt en position i inderbanen. Senere valgte Magnus M. Nielsen at avancere og sætte sig udvendigt på den førende. Herfra viste King Is Cash KSM stor styrke og tog gradvist kommandoen.

Ved målpassage var Michael’s Turn-sønnen helt overlegen og kunne sikre sejren i tiden 1.18,3a/2140 meter. King Is Cash KSM sejrede sikkert foran Mormor, mens Louie med Birger Jørgensen i sulkyen besatte tredjepladsen.

Ejer: Sonja Madsen
Opdrætter: Sonja Madsen

Træner: Niels H. Madsen
Kusk: Magnus M. Nielsen

Se løbet her.

895A6624

Lester Cook

Mads Friborg kunne notere sig karrierens første sejr, da han bragte Flemming Jensen-trænede Lester Cook (Chocolatier) til en flot triumf efter en velafstemt og tålmodig styring.

Fra start fandt Mads Friborg en position i inderbanen, og på sidste langside lykkedes det at få plads langs rækværket. Kort efter blev Lester Cook sendt frem gennem tredje spor, hvor han hurtigt fik fat i konkurrenterne.

I opløbet viste Lester Cook den største styrke og kunne afgøre sikkert til sejr i tiden 1.18,1a/2140 meter.

Luna Sotto besatte andenpladsen, mens Shelly fulgte efter på tredjepladsen.

Ejer: Tina Raal Jensen
Opdrætter: Bent Koch

Træner: Flemming Jensen
Kusk: Mads Friborg

Se løbet her.

895A6661

Jackpot Magic

Birger Jørgensen tog sin sejr nummer 84 i år, da han bragte Anders Pedersen-trænede Jackpot Magic (MagicCarpetRide US) til en sikker triumf efter føring fra start til mål.

Jackpot Magic var hurtigt på plads i front, og herefter sørgede Birger Jørgensen for et kontrolleret tempo undervejs. Ekvipagen havde løbet under kontrol hele vejen og lod aldrig konkurrenterne komme tæt nok på til for alvor at true sejren.

Sejren var samtidig bemærkelsesværdig, da Anders Pedersen på forhånd havde meldt optimistisk ud om chancerne, og forventningerne blev indfriet til fulde. Derudover kunne der noteres endnu en afkomssejr til den hæderskronede avlshingst MagicCarpetRide US.

Jackpot Magic sejrede i tiden 1.16,7a/2140 meter. Luigi Cæsar besatte andenpladsen, mens Kimibi Kini sluttede på tredjepladsen.

Ejer:  Stald Magic
Opdrætter: H. & B. Pedersen & T. Urth

Træner: Anders Pedersen
Kusk: Birger Jørgensen

Se løbet her.

895A6728 1

Let’s Run Kåsgård

I december formidlede travet.dk/ løbshesten Let’s Run Kåsgård, efter at Leif Clemmensen havde sat hesten til salg. Søndag viste hesten, at den fortsat besidder masser af kapacitet, da den leverede en imponerende præstation på Aalborg Væddeløbsbane.

Let’s Run Kåsgård viste sig flot frem gennem løbet og understregede, at den nye ejer har fået en hest med både fart og styrke. Præstationen bekræftede samtidig det potentiale, som hesten tidligere har vist.

I dag kunne Magnus M. Nielsen køre Let’s Run Kåsgård til sejr i tiden 1-15,9/2140 m. Auto. Lucky Choice var anden, mens Mary Jane Kelly var tredje.

Ejer: Malte Kvistgaard
Opdrætter: Leif Clemmensen

Træner: Magnus M. Nielsen
Kusk: Magnus M. Nielsen

Se løbet her.

895A6784

Hit It For Real

Flemming Degn leverede en fejlfri styring, da han tog sejren med Hit It For Real (Standout) i indledende afdeling af Amatør Elite Cup.

Undervejs fik Hit It For Real et godt løb, og med en stærk afslutning satte ekvipagen sig afgørende på begivenhederne i opløbet. Sejren kom på overbevisende vis, da konkurrenterne ikke kunne svare igen, da tempoet blev skruet op.

Hit It For Real krydsede målstregen først i tiden 1.15,3a/2140 meter. Knoxton Cash besatte andenpladsen, mens Onyx Vredebest fulgte efter på tredjepladsen.

Sejren indbragte samtidig 15.000 kroner til ejerkredsen.

Ejer: Stald Real Winner & Flemming Degn
Opdrætter: Henrik Johansen

Træner: Henrik Johansen
Kusk: Flemming Degn

Se løbet her.

895A6828

Elmo’s Fire

Christian Lindhardt-trænede Elmo’s Fire (Andover Hall) indfriede forventningerne og sikrede samtidig gevinst på dagens V5-spilforslag. Vi håber, at nogle af travet.dk/'s læsere valgte at følge anbefalingen.

Trods et udgangspunkt fra spor ni var Birger Jørgensen offensivt indstillet. Han sendte tidligt Elmo's Fire frem i banen og kunne allerede ud af første sving overtage føringen. Herefter fik den rutinerede kusk lov til at diktere tempoet, og fra spids havde ekvipagen fuld kontrol over løbets udvikling.

I opløbet holdt Elmo's Fire farten flot hele vejen til mål og kunne tage en sikker sejr foran Optimaal, mens Ingar Halbak fulgte efter på tredjepladsen.

Ejer: Vivian Sørensen & Emily Lindhardt
Opdrætter: Immo Müller

Træner: Christian Lindhardt
Kusk: Birger Jørgensen.

Se løbet her.

895A6877

Happyrun Cloc

Mads Hviid viste offensive intentioner fra start med Happyrun Cloc (Ogham), der uden problemer overtog føringen kort efter start.

Efter at have taget spidsen fik Mads Hviid lov til at styre løbet efter eget hoved, inden tempoet blev skærpet med en omgang tilbage. Undervejs blev Glad Nock den største udfordrer, og de to heste udkæmpede en hård duel om sejren.

Kampen blev dog afgjort, da Glad Nock galoperede i slutfasen. Dermed lå vejen åben for Happyrun Cloc, som kunne gå sikkert til mål som vinder i tiden 1.15,8a/2140 meter.

Jacks Cross besatte andenpladsen, mens Huxi L C fuldendte trioen på tredjepladsen.

Ejer: Stutteri Cloc
Opdrætter: Kaj Jørgensen

Træner: Kaj Jørgensen
Kusk: Mads Hviid

Se løbet her.

895A6917

Gaston

Dagens sidste løb blev vundet af Maria Olsen og Gaston, som efter en taktisk veludført styring kunne tage en sikker sejr.

Gaston fik et godt løb undervejs, og på bagerste langside valgte Maria Olsen at sætte det afgørende angreb ind. Ekvipagen overtog føringen og satte sig herefter solidt på begivenhederne. I opløbet holdt Gaston farten flot hele vejen til mål og lod aldrig konkurrenterne komme tæt nok på til at true sejren.

Gaston sejrede i tiden 1.17,5/2180 meter volte. Encru Cloc fulgte nærmest på andenpladsen, mens Gambler sluttede på tredjepladsen.

Ejer: Stald Avalon & Maria Olsen
Opdrætter: Lone Rasmussen

Træner:  Jacob Christiansen
Kusk: Maria Olsen

Se løbet her. (Kommer forhåbentlig)

Fotos af Hesselborg Foto


banner travavl 1


 

2 banner dansk revision skive


banner ansager


 

11 banner spring taars


banner equi


banner marc baek nielsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads