Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Sådan gik det i Aalborg

Der blev vist fin sport og der var spændende opløb på Spor Nord Arena i Aalborg lørdag middag.

Travet.dk giver dig et tilbageblik på løbsdagens 10 løbs store program.

Maggi Wee

Maggi Wee (Calgary Games) har fortsat sin fine start på karrieren og er nu ubesejret efter sine første to starter i karrieren. I dagens løb tog Martin Nørlem føringen med en omgang tilbage, og herefter kunne Maggi Wee kontrollere løbet helt frem til målstregen.

Sejren gik til Maggi Wee foran Moon Dust, mens Miss Kiss sikrede sig tredjepladsen med Mads Henriksen i sulkyen.

Opdr: Jørn Nørlem
Ejer: Jørn Nørlem

Kusk: Martin Nørlem
Træner: Jørn Nørlem
Se løbet her.

895A6649

Kanon Åstrup

Mads Henriksen fortsætter sin fine sæson og sikrede sig her en vigtig sejr i kampen om jockeychampionatet. Han tog føringen på første langside og styrede løbet med sikker hånd derfra.

Det blev en let opgave for Kanon Åstrup (Michael’s Turn), som sejrede foran L’Amiral Readly, mens Irony Dilli tog tredjepladsen. Vi har i øjeblikket tredjehesten til salg via vores salgsmenu. Den er af så høj kvalitet, at den næppe vil være tilgængelig meget længere.

Opdr: Lotte & Mads Henriksen
Ejer: Lotte Henriksen & Merete Hollan

Kusk: Mads Henriksen
Træner: Mads Henriksen
Se løbet her.

895A6689

Hillsborough

Hillsborough (Credit Winner) tog sin femte sejr i denne sæson og den anden i træk. I dag måtte Hillsborough tage den hårde tur som første hest i andet spor det meste af løbet.

Med Anders Pedersen i sulkyen sikrede Hillsborough sig sejren foran Golden Stone, mens Chablis sluttede på tredjepladsen.

Opdr: Jesper Nørrevang
Ejer: Thorleif Thorup

Kusk: Anders Pedersen
Træner: Anders Pedersen
Se løbet her.

895A6799 1

Precious Boy A J

I vores optakt til dagens løb i Aalborg satte vi fokus på Frank Kjelde, manden bag Team World Wide Trot. I dag kunne han glæde sig over, at Birger Jørgensen sikrede sejren med Precious Boy A J (Quite Easy U S) – på trods af en galop undervejs.

Dette markerede hestens første sejr siden salget til Danmark. Precious Boy A J krydsede målstregen foran Just Time og Dia Snapshot.

Opdr: Jodie Management en Advies BV
Ejer: Team World Wide Trot

Kusk: Birger Jørgensen
Træner: Morten Juul
Se løbet her.

895A6860

Mert Attack

Morten Juul kunne glæde sig over sin anden trænersejr i træk, da Jeppe Juel førte Mert Attack (Timoko) til sejr efter en flot indsats af både hest og kusk. Dette markerede samtidig hestens anden sejr siden dens ankomst til Danmark.

Ejeren, Team World Wide Trot, kunne dermed notere sig for deres anden dagssejr. Mert Attack krydsede målstregen foran Nordic Beach Lover, mens James On Flame tog tredjepladsen.

Opdr: Frans A. Ottersberg
Ejer: Team World Wide Trot

Kusk: Jeppe Juel
Træner: Morten Juul
Se løbet her.

895A6913

Point Of Perfect – Eddie The Eagle

Der blev leveret flotte sportslige præstationer i dette løb, hvor Point Of Perfect (Walner) og Eddie The Eagle (S J’s Photo) delte sejren. De to heste kæmpede side om side hele vejen rundt, med Point Of Perfect indvendigt og Eddie The Eagle udvendigt.

I en yderst tæt afslutning kunne målfotoet ikke skille de to heste ad. Diamant Østervang fulgte efter som tredje.

Opdr: Black Creek Farm m.flere – Christina Lønborg
Ejer: Stald H – C. & V. Lønborg, B. Adielsson & O. Fl

Kusk: Flemming Jensen – Christina Lønborg
Træner: Flemming Jensen – Christina Lønborg
Se løbet her.

895A6966

Imperial de Reux

Imperial de Reux (Love You) leverede en imponerende præstation for Karina Madsen med en stærk afslutning på den sidste halvdel af banen. Den franske traver viste stor styrke og nød tilsyneladende hvert eneste skridt af det 2600 meter lange løb. I opløbet formåede den at passere samtlige konkurrenter med lethed.

Med sin 14. start i sæsonen sikrede Imperial de Reux sig sejren foran Kingo Gardenia, mens Gian tog tredjepladsen.

Opdr: Didier Desmet
Ejer: Karina Madsen

Kusk: Karina Madsen
Træner: Karina Madsen
Se løbet her.

895A7073 2

Mumsi Vang

Nicklas Korfitsen præsenterede en fin debutvinder i form af Mumsi Vang (Creatine), der sejrede efter føring hele vejen. En fin model er denne 2-årige hoppe, der er efter hoppen Champagne Hall., og dermed har Mumsi Vang samme mor som vlkendte Karlo Vang.

Mumsi Vang sejrede før en godt afsluttende Mississippi, mens  Morten’s Kåsgård var tredje.

Opdr: Stutteri Vang Hovedgård
Ejer: Stutteri Vang Hovedgård

Kusk: Nicklas Korfitsen
Træner: Nicklas Korfitsen
Se løbet her.

895A7122

 Lille Åstrup

Mads Henriksen sikrede sig dagens anden sejr med den Ole Henriksen-trænede og -opdrættede Lille Åstrup (Dominion Beach) efter en imponerende præstation.

Henriksen førte løbet fra start til mål og krydsede målstregen foran Feel Kronos, mens Little Magic tog tredjepladsen.

Opdr: Ole Henriksen
Ejer: Ole Henriksen

Kusk: Mads Henriksen
Træner: Ole Henriksen
Se løbet her.

895A7181

Alltherightmoves

Alltherightmoves sejrede for Kjelle Nielsen efter føring hele vejen. En overbevisende indsats af vinderekvipagen.

Alltherightmoves sejrede før Hambo, mens Ghina D Sleipner var tredje.

Opdr: Susanne Friborg
Ejer: Else Marie Grynnerup & Kjell Nielsen

Kusk: Kjell Nielsen
Træner: Kjell Nielsen
Se løbet her.

Fotos af Hesselborg Foto

Tak til Ditte (Hesselborg Foto) for hurtig levering af billeder.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK