Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Sådan er det startet på Lunden

Sådan er det startet på Lunden

Travet.dk giver et tilbageblik på søndagen ni løb store program med referater, billeder samt løbsrepriser.

Her er vores gennemgang

YaggerMillpond 1589 260607

Yagger Millpond

Det blev Jonas Haagensen, der åbnede løbsdagen på Charlottenlund Travbane med familiens Yagger Millpond.

Vallakken fik et perfekt løb i ryg på den førende og ventede tålmodigt på angrebspladsen. Da åbningen kom i slutfasen, svarede Yagger Millpond med en skarp afslutning og afgjorde sikkert i 1.17,4/2000 m volte.

Bag vinderen fulgte Hula Ula Simoni, mens Buckbeak tog tredjepladsen – hvilket betød, at far og søn Haagensen sluttede første og tredje i løbet. En stærk start på dagen for familien.

Opdr: R. & P. Rehn & Y. Bornhed
Ejer: B.,N. & J. Haagensen & J. Olsson

Træner: Bjarke Haagensen
Kusk: Jonas Haagensen

Se løbet her.

ReadyForCapri 8898 260607

Ready for Capri

Nicolai Olsen leverede en skarp kuskepræstation, da han styrede Ready for Capri først over stregen. Nøglen blev manøvren på sidste langside, hvor Holger J J faldt fra i andet par udvendigt. Mens favoritten Heart of Stone tabte terræn bag den trætte konkurrent, reagerede Nicolai Olsen lynhurtigt og dykkede ud i det åbne hul.

Herfra var Ready for Capri stærkest. I opløbet afgjorde han sikkert og vandt i 1.14,2/2500 m autostart. Bag vinderen fulgte Hakuna Matata, mens Heart of Stone måtte nøjes med tredjepladsen.

Opdr: Jean L. P. Huls
Ejer: MM Racing & Kim Kærslund

Træner: Magnus Ladegaard
Kusk: Nicolai Olsen

Se løbet her.

Max Flax

Der var maksimal spænding i opgøret, hvor tre heste nærmest ramte målstregen samtidig. Steen Juul kørte af banen, mens Christian Nissen blev på banen – og dommerne måtte i fotofinish, før afgørelsen kom.

Kort efter stod det klart, at Max Flax havde vundet en dramatisk og tæt duel. Undervejs blev han kørt frem udvendigt på den førende og holdt farten stærkt hele vejen. Vindertiden blev 1.16,2/2000 m auto.

Bag vinderen fulgte den længe førende Høwings Fabio med Mads Hviid, mens Lyanna og Christian Nissen tog tredjepladsen.

Opdr: Nils Moureau
Ejer: Kirsten Nielsen m. flere

Træner: Steen Juul
Kusk: Steen Juul

Se løbet her.

Fotos af

Martin Timm Holmstav.


2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

 

DUMBO med tekst scaled 1

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads