Så spænder Henrik Thomsen buen for stortalent
Henrik Thomsen spænder nu buen for staldens L’Amiral S.J.S, der er ubesejret i karrierens første to starter. Henrik Thomsen har meldt L’Amiral S.J.S til Breeders’ Crown for Toåringer på Jægersro, hvor man blandt andet møder vinderen af Svensk Opdrætningsløb Fiftyfour.
Falster-træneren skal selv varetage køreturen bag L’Amiral S.J.S
L’Amiral S J S. er efter hoppe Quintessense der stoppede sin aktive karriere i 2018 med sejr for Flemming Jensen. Starten blev punktummet på en flot karriere, og starten på en karriere som avlshoppe.
Karrieren bød på 12 sejre i 52 starter og præmiekontoen stoppede ved 335.237 kr. I sin aktive karriere, var hoppen i træning hos Ken Ecce og Flemming Jensen.
Ejer af L’Amiral S J S er Leif Hansen & Judy Pålsson, der har haft stor succes med Empire, som man købte for år tilbage på den danske derbyauktion for 150.000 kr. Empire har sidenhen imponeret stort som væddeløber med bla. Sejre i Frankrig og Dansk Trav Kriterium.
I avlen er Quintessense mor til:
- 2019 – L’Amiral Propul (Propulsion).
- 2020 – L’Amiral S.J.S. (S.J.’s Caviar).
- 2021 – L’Amiral Readly (Readly Express).
- 2022 – Ukendt – (Who’s Who)
Om Henrik Thomsen
Henrik Thomsen er født i København den 10. oktober 1966. Henrik har været jockey hos Arvid Olsen i adskillige år. Han blev landschampion for jockeyer i årene 1988 til 1994, og har også deltaget i EM for jockeyer.
I 1995 startede Henrik som træner, med Nykøbing Falster Travbane som hjemmebane.
Henrik Thomsen har gennem årene også “lavet” mange andre fine heste, bl.a. Monsun, Onycha Of Music, Pinnochio H J og Souris De Vie – for blot at nævne nogle af de allerbedste. Vel at mærke med et forholdsvis begrænset materiale, og det er helt fortjent at Henrik Thomsen har fået ry som en af landets allerbedste unghestetrænere.
Stalden hos Henrik Thomsen bærer også tydeligt præg af, at unghestene er Falster-trænerens varemærke.
Se de meldte til onsdag her.
Foto Burt Seeger.






