Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Rosleff i kamp om 400.000 skr.

Danske Victor Rosleff får flere og flere spændende køreture i det svenske, og det gælder også i dag på Ørebro.

På Ørebro afvikles Gruppe II-løbet Orebro Int’l, hvor der er 15 heste til start, der kæmper om en førstepræmie på 400.000 skr.

Victor Rosleff er til start i løbet, hvor han sidder bag Christoffer Eriksson-trænede Humanity Pellini, der gør årets fjerde start.

Hesten har vundet to gange i det franske i år. Først på Vincennes for Eric Raffin og siden på Cagnes-Sur-Mer for Gabriele Gelormini.

Humanity Pellini har fået spor to over 3160 m. Volte, og den er tippet som fjerde i banens officielle program.

 

joergen jensen mgl5100 822x480 1

Danskejet modstand

Blandt modstanderne er Toscana Southwind, som ejes af danske Stald Rita, som Jørgen Jensen står med psydonymet af.

Hesten trænes af Jørgen Lorentzen, og den kommer til start for femte gange i år, hvor det er blevet til en andenplads som bedst.

Det er Stefan Persson, der kører hesten i eftermiddag i det svenske storløb, hvor parret har fået spor et over 3160 m. Volte.

Foreløbigt er det blevet til ni sejre i 38 starter for den svenskfødte hest, som tidligere rundede millionen i svenske kroner.

 

GP4A0729 Twister Bi Christoffer Eriksson

Info

Christoffer Eriksson er, født den 17. december 1987. Eriksson har været travinteresseret siden barndommen. Under gymnasietiden studerede han på hestegymnasiet i Jägersro.

Efter studentereksamen blev Eriksson ansat hos Tomas Malmqvist og senere Lutfi Kolgjini. I 2010 startede han sin egen virksomhed.

Træningsliste

Her kan du se hans resultater fra tidligere år, herunder antal starter og sejre: Sportinfo – Statistik

 

Steen Juul D2I5856

Tre danske vindere

Orebro Int’l har været kørt siden 2003, og igennem tiderne har der været tre danske vindere af det svenske storløb.

I 2003 blev det til sejr for Laurids Jensens Equator Damhus, som Skive-træneren Knud Mønster kørte til sejr i løbet.

Tre år siden fulgte Steen Juul op med endnu en dansk sejr, idet In Cap N’Gown kunne skære målstregen først.

Den seneste vinder kom i 2013, hvor danskejede New Line sikrede sig sejren i løbet for Åke Svanstedt.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK