25. august 2026

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab – Ny daglig leder på Charlottenlund Travbane

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pr. 24. september bliver Ulla Fischer Nielsen ny daglig leder på Charlottenlund Travbane lyder det i en orientering fra bestyrelsen i Det Danske Travselskab.   

Pressemeddelelse, Det Danske Travselskab

Efter en Derbyweekend, der målt på tilskuere, spil og sportslige præstationer overgik, hvad der set på Lunden i mange år, vil bestyrelsen i den kommende tid intensivere sit arbejde med udvikling og analyse af scenarier, der kan fremtidssikre økonomien i selskabet. For at dette kan lade sig gøre, er der behov for at fastholde solid styring af og overblik i selskabets daglige drift.

Derfor er det glædeligt, at Ulla Fischer Nielsen har tilbudt at forestå den daglige ledelse i DTS, fra d. 24. september i år og frem til, at bestyrelsen næste år forventer at være klar til at ansætte en direktør. Udover at forestå den daglige ledelse i DTS fortsætter Ulla Fischer Nielsen i selskabets bestyrelse.

Ændringen i den daglige ledelse sker nu, fordi Klaus Koch har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker at fortsætte som daglig leder i DTS, men foretrækker en løsere tilknytning, hvor han hovedsageligt vil virke som konsulent i forbindelse med eksekvering af større løbsdage og events.

Klaus Koch fratræder den 23. sept. d.å., og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke for det omfattende arbejde, Klaus Koch har udført siden, han blev tilknyttet DTS som daglig leder. Klaus Kochs indsats betyder blandt andet, at selskabet på løbsdage nu kan servicere sine gæster langt bedre end tidligere.

SENESTE NYHEDER
22. januar 2021

Nyt salg og udstyr i eftermiddag

Salgsmenuen har formidlet syv heste og en sulky i januar måned. I aftes kunne vi offentliggøre salget af 10-traveren Amazing Dynamite…
22. januar 2021

Flemming Jensen med stærkt hold

Flemming Jensen gæster i dag Charlottenlund Travbane, hvor der i eftermiddag afvikles væddeløb. Det gør Aalborg-træneren med fire heste, og…
KUNGFUFIGHTING D2I0693
21. januar 2021

Propositioner

Propositioner til danske løb Her kan du finde både aktuelle og kommende propositioner til danske løb. Disse propositioner indeholder detaljerede…
21. januar 2021

Rene Jonassen – Står godt til

Rene Jonassen oplevede sidste år sin bedste sæson som travtræner og i morgen er Lunden-træneren til start på hjemmebanen.
SAMARBEJDSPARTNERE