Peter Stenå kan få en god weekend – Opdræt kan hente 220.000 i dag
I går hentede hans opdræt Herbie Peak en andenplads og 102.00 kr. i Grand Circle 3-års Championat. I dag kan Peter Stenå se endnu et opdræt kæmpe på den store scene.
Peak’N Roll er navnet, der i eftermiddag stiller til start i STL Klass 2 finalen. Her venter der vinderen 220.000 SEK og den danskopdrættede 4-åring er ikke uden chance for at løbe med frem.
Peak’N Roll har startet 11 gange med fire sejre til følge. Præmiekontoen siger aktuelt 190.570 kr.
Bold Eagle-sønnen kom på Jerry Riordans træningsliste den 22. oktober sidste år.
Solgt på Auktion
På den svenske Kriterieauktion i 2019 blev Peak’n Roll solgt til Mika Forss, der fik hammerslag på 300.000 skr. i ringen.
Hesten er efterfølgende blev ejerskiftet til Jussi Hietalahti, der som finne dermed er landsmand med Mika Forss.
Peak’n Roll er halvbror til Peakadilly, der foreløbig har indløbet 497.823 kroner under sin tid hos Steen Juul.
Desuden er hestens mor Peak N’Royal mor til yderligere to afkom. Gittans Angel og Peaknic.
Der har igennem mange år været opdrættet vældig fine heste hos Peter Stenå på Midtsjælland. Det er i år blevet til opdrættersejre på svensk og dansk grund, så livet leger i den grad for den succesrige opdrætter.

Peter Stenå
Peter Stenå er ikke kun en dygtig dansk opdrætter. Han er også indehaver af amatørlicens på Charlottenlund Travbane
Foruden sin opdrættervirksomhed er Peter Stenå også nyvalgt bestyrelsesmedlem i Breeders Club. Det er samtidig med, at han er ansat i DTC.
Peter Stenå, der har været ansat i DTC siden 1990, er opdrætter, bl.a. af derbyvinderen Bvlgari Peak, hoppederbyvinderen Peak Performance samt derbydeltagerne Champions Peak, Living Peak, Royal Peak og Thunder Peak.
I 2001 fik Peter og Karina Stenå deres første følhoppe Kitty Cape, hvor Stutteri & Kennel Peak I/S så dagens lys – ordet Peak, er de to første bogstaver i Peter og Karina forfra og bagfra. Kitte Cape fik som bedst Living Peak, der tjente knap en kvart million.






