Peter Rudbeck tror på gode præstationer
Peter Rudbeck tror på gode præstationer
Ved årets udgave af Hestesportens Galla kunne Peter Rudbeck endnu engang træde op på scenen som vinder af titlen Årets amatørtræner i Danmark.
Det var tiende gang, han modtog hæderen, og selv for en mand med så mange triumfer bag sig var glæden tydelig.

”Vi er allerførst meget glade, da vi gør dette som en familie. Det er mig, der høster blomsterne, men man skal huske, at vi er en hel familie, der gør dette sammen,
På scenen understregede Rudbeck også den passion, der driver ham og familien fremad år efter år. ”Vi brænder for det her, og vi brænder for sporten. Vi har indrettet vores liv efter sporten, så det er en livslang dedikation,” sagde han. Det er ikke blot en hobby, men en livsform, hvor hverdagens rytme, planlægning og prioriteringer er bygget op omkring hestene og sporten
”Når du først har prøvet at være med, hvor det er rigtig sjovt, så behøver du ikke meget motivation”
I dag er Peter Rudbeck sammen med familien repræsenteret på hjemmebanens største løbsdag. Her udtaler man sig om dagens chancer:

Peter Rudbeck udtaler
Lonesomerider:
Lonesome har trænet helt efter planen hele vinteren og virker klar.
Har godt to lette banejob, et med Kungfufighting efter 19,0 1.600 med en stærk afslutning og et med Meandbobbymcgee i fin stil.
Vi har kun 1 start udover denne inden kvalifikation til Jysk 4 års GP, så vi prøver nogle optimeringer til søndag, han kommer uden alle 4 sko, med vatudtræk og norsk hovedlag, for første gang for alle dele.
Nu er den tyske hest udgået og i det lys må han med startsporet in mente være en fin chance.
Kungfufighting:
Leverede strålende senest og er klar til ny start, modstanden blev som forventet og vi ser frem til søndag.
Kungfu er fældet af nu og begynder at få formen op, kommer i samme udrustning som senest og uanset løbsoplæg tror vi på et topløb.













