Oslo Grand Prix til Italien – Dansk nedtur
Det blev italiensk sejr i dette års udgave af Oslo Grand Prix, da Banderas Bi og Alessandro Gocciadoro var bedst i det norske storløb. Den danske deltager Extreme, var ude af løbet med galop i startmomentet.
Det var som ventet Erik Adielsson og Joviality der var hurtigst fra start, og denne fik omgående Devilish Hill ned bag sig. De første 500 meter blev afviklet i tiden 1.109,6.
Vi bemærkede at Banderas Bi havde i tredje par indvendigt, men en vågen Alessandro Gocciadoro fangede kort efter andet par udvendigt da Adrian Kolgjini søgte ud i andet spor med Barack Face.
Den førende Joviality holdt et højt tempo undervejs, og Erik Adielsson lignede en, der gerne ville have sin hest til at løbe en smule langsommere undervejs.
Joviality ramte 1000 meters noteringen i tiden 1.09,5. Det høje tempo afskrækkede givetvis også konkurrenterne, som ikke skulle afsted for tidligt.

Vi skulle hen til 350 meter til mål før Alessandro Gocciadoro sendte Banderas Bi afsted gennem tredje spor som den første. Den syvårige italiener kvitterede for det fine løbsoplæg, og afgjorde til sejr i tiden 1.10,5/2100 m. Auto.
Kentucky River tog andenpladsen i løbet, mens Joviality var tredje.
Førstepræmien lød på 1.2 millioner norske kroner.
Se løbet her
Fotos af Stein Larsen – Trav365.no







