Optakt til Fyens Væddeløbsbane
Optakt til Fyens Væddeløbsbane
Det er Fyens Væddeløbsbane, der står for løbene i Danmark til middag, og det gør man med ni løb på programmet, hvor der er lagt op til nogle spændende løb og opløb, hvor nye vindere skal findes.
Christian Sejer fik trænerlicens for nyligt, og det blev med Fyens Væddeløbsbane som hjemmebane. Han har allerede vundet sin første trænersejr, som kom i hus i Skive, og der kan komme mere til middag.
Den nye fynske træner sidder selv bag den tyskfødte Inbetween Days, som har gjort to starter i karrieren. I dens første start sejrede den for René Kjær, mens den sluttede uden for præmierækken senest.
Inbetween Days er tippet som vinder i banens officielle program, og det samme er også tilfældet med Hej Bork, der atter får sin træner Christian Sejer i sulkyen, når den starter senere på dagen.
I dens seneste start sejrede Hej Bork i Skive, og fra spor to kan den udnytte sin starthurtighed. Udover de to vindertippede heste, så sidder Christian Sejer også bag Game On Shadow, der er tippet som outsider.

Europamester til Odense
I 2018 strøg Christian Nissen til tops i europamesterskabet for amatørkusk. Til middag går turen til Odense, hvor den venter to køreture for hans far Flemming Larsen i løbene i det fynske.
Det er foreløbigt blevet til en enkelt sejr for Karma L C. Den kom tidligere på året på Nykøbing Falster, hvor Christian Nissen også sad bag hesten ved den lejlighed. Karla L C er vindertippet.
Med i transporten til Odense er også Hermione H J, der ikke har været meget for at skære målstregen først. Det er blot blevet til en enkelt sejr i karrieren, og det var i 2023 med sejren på Åby.
Efter løbene til middag, venter der tre køreture på Charlottenlund Travbane søndag middag, mens Christian Nissen også er på plads på Jägersro på mandag, hvor han skal køre to heste.

Travet.dk tipper
Der er både V5 og V4 på programmet til middag, og Travet.dk har udarbejdet forslag til begge spilleformer. Der er mulighed for selv at studere baneprogrammet her.
V5-forslag (320 kr.)
1. afd.: 1-6-8-9
2. afd.: 1-3
3. afd.: 3-4-5-7-10
4. afd.: 7-10-11-15
5. afd.: 2-4
V4-forslag (320 kr.)
1. afd.: 3-4-5-7-10
2. afd.: 7-10-11-15
3. afd.: 2-4
4. afd.: 1-2-5-6
Fotos af
Flemming Andersen
Niels Davernum



Tags: Fyens Væddeløbsbane







