Optakt til Bornholm
Det er Bornholms Brand Park, der står for tirsdagens løb i Danmark. Med ni løb på programmet.
Hovedbegivenheden er 4-års mesterskabet med 10 heste på startlisten.
På forhånd ligner det, at mesterskabet kan havne i stalden hos amatørtræneren Stefan Lind-Holm, der har tre heste med i løbet.
Mads Petersen sidder bag forhåndsfavoritten Kissed By Rain, der har vundet tre ud af årets otte starter på banen.
Det er også blevet til tre sejre for samme træners Readytorace Pica, der får Niclas Steinlein i sulkyen i mesterskabet.
Desuden er Anders F. Jensen på plads med to heste i løbet. Det er Kække Konrad W A og King of the North.

Comeback til Kamilla Plambech
Efter et ophold i USA gør Kamilla Plambech sine første starter i Danmark i over et år, og det bliver med to køreture på Bornholm.
I 5-årsmesterskabet sidder hun bag King of the North, der jagter karrierens anden sejr i løbet. Den starter fra spor seks.
Senere på aftenen skal Kamilla Plambech ud i det afsluttende amatør- og jockeyformløb på Bornholms Brand Park.
Her sidder hun bag Niels Peter Christiansen-trænede Bornholm Nu, der vandt for fire starter siden på banen.

Mads Petersen kan få stor løbsdag
Det tegner på forhånd til at blive en god løbsdag for Mads Petersen, der er tippet som vinder i flere af løbene i baneprogrammet.
Udover Kissed By Rain i 5-årsmesterskabet, har den danske mester for amatørkuske yderligere tre vinderchancer i aften.
Først med Winnie Jensens Echelon, siden med Jørgen Petersen-trænede Foxie Hill og endelig med Nicole Jensens Jam In Laser.
Mads K. Mogensen er vindertippet i to løb. Det er med Anja Sonne-trænede Hardcore Flamingo og Tonni K. Mogensens Inter Flamingo.
Baneprogrammet til løbene kan findes her.
Fotos af
Torben Ager
Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







