Optakt til Bornholm
Bornholms Brand Park er den ene af to danske baner, der afvikler løb i det danske i dag.
Løbene på Bornholm starter kl. 12.30, og der afvikles i alt 10 løb på banen i Almindingen.
Det er 3-åringerne, der har dagens hovedløb på Bornholm. Det sker, når seks heste kommer til start i 3-årsmesterskabet.
Lidt usædvanligt kommer tre heste til start i løbet, som ikke er i træning i det bornholmske til daglig.
Anders F. Jensen starter Leaveitto B P Hegn, mens de to halvbrødre Ulrik Christoffersen og Bjarke Haagensen skulle være på plads med Le Pen og Litchi Green. Sidstnævnte er dog udgået.
I banens officielle program er det Leaveitto B P Hegn vindertippet for Anders F. Jensen, der også starter Keep Winning og Handsome Henry W A.
Jonassen også på plads
Det er ikke kun Anders F. Jensen, der er på plads på Bornholm. René Jonassen tager også turen, men kun for at gæstekøre.
Lunden-træneren indleder med Lodvig Baunely, hvorefter det gælder Shadow Brodde for René Jonassen.
I 3-årsmesterskabet skal “Jonas” køre Laurits Baunely, mens den fjerde køretur er med Blackbird S.
De sidste to køreture for René Jonassen er med Kometen Baunely og endelig med April Hydrup.
Mads Petersen mod nyt championat
Inden løbsdagen har Mads Petersen vundet flest løb af alle på Bornholms Brand Park i år. Det er blevet til 22 sejre i 103 starter.
Den bornholmske amatørkusk er også til start til middag, og det er med flere gode køreture i vente for bornholmeren.
Noget usædvanligt er Mads Petersen ikke vindertippet i nogle af løbene, men er dog i tipsrammen i nogle af løbene.
De bedste chancer for den bornholmske amatørkusk er med de to Stefan Lind-Holm-trænede Cerosso og Hejdi Hovmand.
Travet.dk tipper
Der er både et V5-spil og et V4-spil på programmet på Bornholms Brand Park i dag, og vi tipper til begge spilformer.
V5-forslag (320 kr.)
1. afd.: 4-6
2. afd.: 1-2-3-6-7
3. afd.: 2-3-6-7
4. afd.: 4-5
5. afd.: 1-2-6-10
V4-forslag (128 kr.)
1. afd.: 2-3-6-7
2. afd.: 4-5
3. afd.: 1-2-6-10
4. afd.: 4-5
Man kan læse dagens program lige her.
Fotos af
Niels Davernum
Torben Ager
Gorm Foto









