Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Optakt til Aarhus

Onsdagens anretning står Jydsk Væddeløbsbane for, hvor man kører et program bestående af syv løb.

Syv løb på under to timer. Det er hvad Jydsk Væddeløbsbane forsøger sig med i eftermiddag, hvor løbene indledes kl. 17.00.

René Kjær har fået den bedste start på banen i år, og det er blevet til sejr i hver femte start, idet han har vundet 10 gange i 50 starter.

Den fynske catchdriver er også på plads i Aarhus i dag, hvor han skal køre i seks af løbene. Han er vindertippet med Twin Peak.

Lige efter den firedobbelte danske mester følger Birger Jørgensen og Michael Lønborg, der begge har ni sejre på banen i 2025.

DSC 3471 1

Stikker fra i kampen om amatørchampionat

Pernille Bye Hansen har haft en flot sæson foreløbig på Jydsk Væddeløbsbane, hvor det er blevet til fem sejre i 16 starter.

De nærmeste forfølgere har blot to sejre i år. Det er Lars Munk, Niels Knudsen samt Pernille Munch Lassen.

I eftermiddag har hun en enkelt start på sin hjemmebane. Det er med Eyecandy, der har vundet to gange i indeværende år.

Det er blevet til to championat i Aarhus. Første gang i 2022, hvor hun vandt 11 gange og igen i 2023, hvor det blev til ni sejre.

GOLDEN C N S2 4624

Lillebror til Hoppe Derby-vinder

I det indledende løb starter Legenden C N, der gør sin femte start i karrieren for Michael Lønborg, men foreløbigt uden succes.

Hestens bedste placering er fjerdepladsen senest i Aarhus, mens den galoperede en topplacering væk i Aalborg i forrige start.

Legenden C N kommer til start fra spor to over 1800 m. Auto og der køres om en førstepræmie i løbet på 7.000 kr.

Den 3-årige hest er blandt andet lillebror til Hoppe Derby-vinderen Golden C N samt Kriterievinderen Karat C N.

Et baneprogram til løbene kan ses her.

Du kan spille med til løbene ved at klikke på banneret herunder.

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

Fotos af

Burt Seeger

Ole Hindby

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK