Optakt – Fyens Væddeløbsbane
Fyens Væddeløbsbane byder velkommen til Fynsk Fredag i eftermiddag og det er med kamp om championaterne.
Årets næstsidste løbsdag afvikles i eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane, hvor første løb forventes afviklet kl. 15.45
Der er en knivskarp duel i gang mellem René Kjær og Steen Juul i kampen om championatet blandt trænerne.
René Kjær er førende i kraft af flest andenpladser. Den firedobbelte danske mester har 16 mod Steen Juuls ni.
“Nisse” er i sulkyen flest gange i Odense. Han kører i syv af løbene, mens Steen Juul blot kører i to af løbene.
Også spænding om de øvrige championater
Tre amatørkuske er noteret for tre sejre hver. Jens Simoni fører i kraft en tredjeplads mere end Gunnar Eriksen, mens Allan B. Madsen er på tredjepladsen. Det er dog kun Allan B. Madsen, der kører af de tre i det fynske.
Blandt jockeyerne er Casper M. Nielsen i “gult” med fem sejre, mens Nicklas Korfitsen følger med tre sejre. Ingen af disse er dog i løbstøjet på Fyn, men derimod nummer tre Kenneth Andersen, der har to sejre.
Hos montérytterne er Karina Madsen sikker på championatet, idet hun fører med to sejre og en tredjeplads, men de øvrige konkurrenter kun har en førsteplads.
Endelig står tre heste med sejre i kampen om årets sejrshest. Det er Unbelieveable S, Edward og Express A P. Førstnævnte kan i tilfælde af sejr løbe med titlen i kraft af flest tredjepladser.
Foto af Torben Ager







