Opdrættersejr til Peter Simoni
Den danske opdrætter Peter Simoni har en god aften i det svenske. I dag er det blevet til opdrættersejr på Jægersro, da det danske opdræt Gustav Simoni sejrede.
Tyskfødte Gustav Simoni (Ready cash) sejrede for Tyler Mifsud. En fin indsats, hvor Gustav Simoni var toneangivende undervejs.
Gustav Simoni sejrede i tiden 1.13,2/1640 m. Auto.
En indsats til 30.000 skr.
Gustav Simoni kom tilbage til væddeløbsbanerne efter en længere skadespause sidste år. Det blev til syv starter i sidste sæson efter en 2022-sæson, hvor det ingen starter blev.

Vi har tidligere skrevet om Peter Simoni
Peter Simoni har været aktiv inden for travet siden sin ungdom, hvor han startede med at køre som amatørkusk. Siden blev han stutterimand i stor stil på en ejendom i Polen, hvor han samtidig havde en stor træningsafdeling.
Men det er først og fremmest som opdrætter Peter Simoni er kendt.
Siden 1997 har Peter Simoni opdrættet travheste på sit stutteri i Polen.
Simoni-hestene har igennem snart mange år vist deres værd i ind- og udland. Heste som Wixard Simoni, Premance Simoni, Partout Simoni, Ups Simoni, Bruce Simoni, A’ivo Torkdahl og Anna Simoni har alle gjort god reklame for Peter Simoni.

Sejren i Dansk Trav Derby drømmer Peter Simoni som så mange opdrættere også om.
I 2015 var Wizard Simoni nummer to bag umulige Winston Sisa.
På hoppesiden er det bedst blevet til en tredjeplads i Dansk Hoppe Derby med Premance Simoni (SJ’s Photo – Amance Højgård).






