Opdrætter – Flot trænerarbejde af Ladegaard
Niels Jørgen Jensen opdrættede India Shadow (Andover Hall), har netop sejret for tredje gang i træk. Der er leveret et flot trænerarbejde af Magnus Ladegaard, og historien omkring India Shadow er ganske enkel.
Travet.dk har netop været i kontakt med hestens opdrætter:
”Magnus Ladegaard henvendte sig for små to år siden, da man søgte en unghest. Vi blev enige om at han kunne leje India Shadow, og det har udviklet sig godt.
India Shadow gik først til Martin Hansen, og sidenhen tog Magnus den selv hjem. Det er en dejlig hest, som ser ud til at have meget let ved tingene.
India Shadow er sidste afkom efter moderen Lightyear Blåbjerg, uddyber Niels Jørgen Jensen overfor Travet.dk.”
Om Løbet.
Der blev virkelig kørt til fra start, hvor Fidusen var utrolig tæt på at komme ned foran Jason, der dog med det yderste af hovene holdt sig foran.
Det betød samtidig en 1:11,7-åbning den første halvbane og det kostede i hvert fald galop for Tiger Lily H S.
Med som tredje liftede India Shadow og René Kjær ventede til 500 meter fra mål med at bringe sin hest i angreb.
Her kunne Jason stadig, men da den galopperede med 200 meter igen – ikke nødvendigvis som slået – var det India Shadow resten af vejen og hun vandt sikkert på 16,5/1640 auto – hendes tredje sejr i træk.

Efter løbet
– Jeg kunne ikke tænke mig bedre løb. God fart på det første stykke vej, hvor hun ikke rigtig kan være med.
Hun har rigtig god form og alt blev som det skulle blive. Hun viste lidt positive takter på starthurtigheden og arbejdsmoralen er fin hos hende, sagde René Kjær efter sejren med den Magnus Ladegård-trænede hoppe.
Fidusen tog andenpladsen, mens Jason var tredje.
Se løbet her.
Fotos:
Danny Stenbæk.







