Nyhedsbrev fra Team Korfitsen
Nicklas Korfitsen og hans team har lavet et nyhedsbrev.
I store hele skriver man:
Maj måned, som netop er afsluttet, har været en rigtig god måned for stalden som helhed – og for mig som kusk. I dette nyhedsbrev har vi inkluderet statistikkerne for året indtil nu samt en opdatering på resultaterne for maj 2025.
Ivana Nordic, som vi i teamet har haft mange triumfer med i stalden som 3- og 4-års, var tilbage i Danmark i forbindelse med årets hidtil største løbsdag: Grand Circle 5-års Championaterne i Odense.
Jeg var så heldig, at både ejeren og den norske træner gav mig chancen som kusk. Det resulterede i en overlegen sejr for Ivana Nordic – tusind tak til hele teamet omkring hesten for tilliden.

I juni 2025 har vi også haft fornøjelsen af at byde velkommen til nye heste og hesteejere i stalden:
- Kingston Sotto
- Speedy Hard Vicane
I nyhedsbrevet fra april introducerede vi et nyt koncept, hvor vores marketingsansvarlige i samarbejde med Nicklas har produceret en række videoer, der viser forholdene på vores fantastiske træningscenter, Vang Hovedgård.
Denne gang præsenterer vi vores løsdriftsbokse og sætter fokus på vigtigheden af, at unghestene opholder sig mest muligt med deres jævnaldrende.
Vi har også lavet en video, der giver et indblik i staldens løsdrift.
Se den producerede video her.






