27. august 2026

Nye startlister – en udmelding fra Travet.dk

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Nye startlister – en udmelding fra Travet.dk

Travet.dk har gennem de seneste to uger rettet henvendelse til samtlige danske væddeløbsbaner samt Dansk Hestevæddeløb.

Formålet har været at få tilladelse til at bringe de danske baneprogrammer i vores nye løbskalender. Her samler vi startlister, baneprogrammer og relevante oplysninger, så vores læsere nemt kan finde alt om de kommende løbsdage.

Charlottenlund Travbane, Nykøbing Falster Travbane, Bornholms Brand Park og Spar Nord Arena Aalborg har godkendt, at Travet.dk må bringe deres baneprogrammer.

De øvrige baner – Skive Trav, Fyens Væddeløbsbane og Jydsk Væddeløbsbane – har trods to henvendelser ikke svaret. Vi har ikke modtaget så meget som en enkelt linje i respons.

Travet.dk vil derfor koncentrere indsatsen om de tre baner, som har givet os tilladelse til at benytte deres materiale.

I vores kalender vil læserne kunne finde startlister, baneprogrammer, adresser, Google Maps-vejvisning samt direkte links til banernes egne hjemmesider. Det skal både gøre det lettere for vores besøgende at finde de nødvendige oplysninger og samtidig sende trafik videre til de enkelte baner.

På den måde er kalenderen også med til at skabe synlighed omkring banerne og deres samarbejdspartnere.

I dag er startlisterne til den kommende løbsdag i Aarhus blevet offentliggjort. Jydsk Væddeløbsbane er imidlertid en af de baner, som ikke har besvaret vores henvendelser.

Derfor bliver baneprogrammet fra Aarhus ikke en del af Travet.dks nye kalender på nuværende tidspunkt. Vi kan i stedet kun bringe startlisterne som hører under Dansk Hestevæddeløb. De er i dag kommet her.

Skulle vi senere modtage en positiv tilbagemelding fra Aarhus, Skive eller Fyn, er vi naturligvis klar til også at give disse baner den samme synlighed og service omkring deres baneprogram på vores platforme.

SENESTE NYHEDER
Rudbeck
14. maj 2020

Update fra Peter Rudbeck

Stand And Delivers flotte debutsejr på Bornholm gav fugtige øjne hos Stutteri Hole In One. Det fortæller Peter Rudbeck i…
Billund Trav centrum for Provinsens travsport e1626338208164
13. maj 2020

Dagens doubler i Billund

Tre kuske dobbeltsejrede ved onsdagens løb i Billund. Flemming Jensen, Jeppe Rask og Knud Mønster kunne således alle tre vende…
EENYMEENYMINYMOE 1 of 1
13. maj 2020

Eenymeenyminymoe særdeles tiltalende

I 2117 blev Væsterbo Prestige-datteren Eenymeenyminymoe fremvist på årets Derbyauktion på York, hvor Peter Jensen købte hesten for en pris…
I Go Again Chief med Kim Mortensen 24 juni 2025 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 4178 scaled 1
13. maj 2020

Information fra Bornholm

På tirsdag den 19. maj kl. 15.30 er der igen løb på Verdens Mindste Travbane – nu kun for professionelle…
536280062 3514771185321217 2636278761403932519 n 1
1. januar 2018

Information

På nedenstående link kan du finde totalisatorresultater fra alle landets væddeløbsbaner.
SAMARBEJDSPARTNERE