Ny sejr til dansk kusketalent
Victor Rosleff fortsætter med at imponere i svensk travsport og sikrede sig i dag sin 46. sejr i denne sæson. Sejren kom med den Petra Friberg-trænede Without A Doubt (Hard Livin).
Den 6-årige hingst oplever sin bedste sæson til dato. Med dagens triumf har Without A Doubt nu indtjent over 400.000 SEK i år.
I sin karriere har Without A Doubt vundet 1.409.871 SEK fordelt på 12 sejre i 45 løb, med en rekordtid på 1.10,8.
Det er 11. gang, Victor Rosleff kører Without A Doubt, og tredje gang de sammen opnår en sejr. Dagens løb blev vundet i tiden 1.13,2 over 2140 meter med autostart, hvilket indbragte en førstepræmie på 30.000 SEK.
Se løbet her.
– Jeg fik sommerjob hos Peter Untersteiner for år tilbage. Jeg kunne ikke fortsætte, men Peter spurgte mig, om jeg ville begynde at arbejde hos ham, efter jeg var færdig med skolen, og det svarede jeg med det samme ja til. Jeg var på arbejde dagen efter, at skolen sluttede, har Victor Rosleff tidligere fortalt til Travet.dk.
Travsporten og interessen har Victor Rosleff ikke fra fremmede. Således var mormor Anni Rosleff den første kvindelige professionelle travtræner i Canada, og modsat mange andre i sin aldersgruppe i travsporten har Victor Rosleff ikke trådt sine ”hestesko” i en ponytravklub, men tog springet direkte til de store heste.
Victor Rosleff kunne efter nogle år hos Untersteiner fortælle til Travet.dk:
“Jeg har besluttet at afslutte min ansættelse hos Untersteiner for at forfølge min ambition om en karriere som travkusk. Jeg vil fortsat forbedre mine færdigheder og vil derfor fortsat assistere hos Peter Untersteiner samt hos Johan Untersteiner og Jerry Riordan.
Denne beslutning giver mig mulighed for at prioritere min tid til at køre løb, hvilket jeg anser som det rette skridt i min professionelle udvikling. Victor Rosleff har i flere artikler og i flere samtaler rost Lunden-træner Axel Jacobsen for hans store betydning for hans udvikling. Axel Jacobsen er samtidig også forbilledet som træner.”
Privatfoto
Tags: Victor Rosleff





