Ny opdrættersejr til bornholmsk stutteri
Efter sejren til Frosty Ice forleden, kunne endnu et Stutteri Ice-opdræt skære målstregen først i denne uge. Det skete for Lasse P. Salee-trænede Diva Ice på Nykøbing Falster.
For Pernille Rasmussen kunne hoppen tage spidsen, hvor den afvikledede de første 500 meter efter 22,2, og hefter kom der lidt mere fart på forestillingen, hvor Diva Ice kunne afvikle kilometeren efter 20,4.
Der var ingen der formåede at passere Diva Ice, der vandt i 1.18,0/1640 meter snore. Der var 3.500 kroner i førstepræmie til kredsen bag Diva Ice, der nu har indløbet 82.937 kroner efter tre sejre i 61 starter.
Tidligere på ugen kunne Stutteri Ice også glæde sig over at hoppen Breathe Easy er konstateret i fol. Den amerikanskfødte hoppe foler næste år med et føl efter Donato Hanover.
Stutteri Ice ligger i Ringeby lidt uden for Rønne i naturskønne omgivelser på solskinsøen Bornholm. Et forholdsvis lille stutteri med seks følhopper, der drives af færgekaptajnen Jess Christian Persson.
»Hos Stutteri Ice lægger vi vægt på, at vores heste er meget ude, får mængder af frisk luft, og er i et med naturen«, pointerer indehaver Jess Christian Persson, der går ikke går på kompromis med hestenes hverdag.
»I 2012 opførte Stutteri Ice en ny og moderne 360 kvadratmeter rundbuehal med ti hestebokse, med masser af lys og luft. Det giver nogle sunde og stærke heste«, siger Jess Christian Persson.
Stutteriet er repræsenteret på Facebook på dette link – Klik her.
Besøg stutteriet på linket
–
[useful_banner_manager banners=12 count=1]






