Ny direktør – forholdende for aktive og publikum får stor opmærksomhed
I går kunne Jydsk Væddeløbsbane sige velkommen til 61-årige Christian Hundebøll som ny direktør. I den forbindelse tog Travet.dk kontakt til selvsamme Christian Hundebøll og stillede få, men relevante spørgsmål til hans virke på Jydsk Væddeløbsbane.
I forbindelse med gårsdagens pressemeddelelse skrev man om Christian Hundebøll:
61-årige Christian Hundebøll har 30 års administrativ erfaring fra væddeløbssporten, idet han i 1991 blev ansat som sportschef ved Billund Trav A/S. Siden 1997 har han været direktør samme sted. Billund-banen ophørte ved årsskiftet, efter at arealet var blevet opkøbt med henblik på ejendomsudvikling.
Travet.dk ønskede at spørge ind til:
1). Hvilke tanker går du med omkring jobbet på Jydsk Væddeløbsbane B). Hvad er ambitionerne for banen de kommende år, hvor der er mange nye ting i støbeskeen.
2). Hvor vil man komme til at se dit aftryk den kommende tid på Jydsk Væddeløbsbane.
”Nu skal jeg lige “lande”.
Men efter corona bliver en af de helt store udfordringer at få publikum tilbage på såvel JVB som alle landets øvrige baner.
Der vil de kommende år ske meget omkring Kongelunden, som helt afgjort vil komme til at sætte et positivt aftryk på banen. Det bliver spændende at arbejde med det og dermed være med til at udvikle såvel forholdende for de aktive som publikum.
Her og nu vil forholdende for aktive, og publikum få stor opmærksomhed, oplyser Christian Hundebøll til Travet.dk.“
Her på Travet.dk har vi flere gange bragt pressemeddelelser og indslag omkring planerne “Kongelunden”, det projekt er Jydsk Væddeløbsbane en del af, og man kan læse mere om dette på følgende link.






