Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Nu debuterer den for Mønster

Nu debuterer den for Mønster.

For et stykke tid siden gik Fossa i træning hos Knud Mønster, og den er nu klar til at gøre sin første start for Skive-træneren.

På fredag starter hesten i et montéløb i Aalborg, og her er det Michelle Mønster, som sidder i sadlen på hesten. Fossa kommer til start med 60 meters tillæg og starter således over 2200 m. Volte.

I feltet er der yderligere otte heste med. Det er tredje gang, at Fossa starter i et montéløb.

I den første gang kunne Flemming Jensen ride hesten til sejr i Aalborg. Michelle Mønster har også siddet på ryggen af hesten, og det gav også en sejr. Den kom i hus på Lunden forrige år.

SMOKIN JOE DSC 4728

Blev landschampion sidste år

Michelle Mønster kunne se tilbage på et 2023, hvor hun kronede en flot sæson med en landschampionat i monté.

Det blev i alt til 14 sejre sidste år, hvoraf de 13 af disse var i monté.

De sidste fem år er det gået således for 1994-fødte Michelle Mønster:

  • 2023: 14 sejre i 60 starter – 257.775 kr. indkørt
  • 2022: Tre sejre i 30 starter – 96.700 kr. indkørt
  • 2021: 11 sejre i 41 starter – 93.950 kr. indkørt
  • 2020: 14 sejre i 45 starter – 190.635 kr. indkørt
  • 2019: 15 sejre i 75 starter – 293.944 kr. indkørt

Udover landschampionatet sidste år, har Michelle Mønster også været bedst i 2011, 2018 og 2020.

VERSUS AS MGL57881

Grimt uheld

Sidst i august 2005 svævede den dengang 11-årige hestepige Michelle Mønster mellem liv og død.

Hun blev løbet ned at nogle travheste på familiens gård ved Skive. Hun mistede bevidstheden og blev straks kørt til sygehuset i Viborg. Derfra røg hun hurtigt til Aalborg Sygehus. Her tog en læge en kæmpe chance, da han fjernede Michelles pandeknogle.

En af hestene havde trådt på Michelles hoved. Hjernen hævede, trykket mod kraniet blev for stort. I sidste øjeblik reddede lægen hendes liv.

Siden er det kun gået en vej for den dygtige rytter, der i 2011, 2018 og 2020 er kåret ved Hestesportens Galla.

Fotos af:

  • Burt Seeger
  • Flemming Andersen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK