Nr. 4 på listen over mest vindende danskfødte hest.
Valokaja Hindø har ikke startet siden slutningen af januar. Søndag er den 11-årige traver med fem millioner på kontoen tilbage på væddeløbsbanerne. Great Challenger-sønnen går ud i et monteløb på Axevalla med Iina Aho i sadlen.
Trav.dk er ikke opdateret i en periode, og dermed er listen over mest vindende danskfødte hest ikke retvisende. Her står Valokaja Hindø omtal med 5.156.750 millioner kroner, og dette er ikke korrekt.
I stedet står Valokaja Hindø med 5.604.135 kroner.
Det betyder faktuelt, at Valokaja Hindø passerer Slide So Easy, Rudolf Le Ann, og Indus. Se listen her.
Valokaja Hindø er i stedet nr. 4 på listen over alletiders mest vindende danskfødte hest.
Listen føres af hoppen Uza Josselyn. Den fantastiske hoppe stoppede sin karriere i 2020 med 9.987.507 kroner på præmiekontoen. Uza Josselyn topper før Rival Damkjær og Ecurie D.
Valokaja Hindø er opdrættet af Vagn, Lone, Kaj og Jeanette Jensen.
Som den blot syvende danske travhest nogensinde startede Valokaja Hindø i Paris i Prix d’Amerique i 2021. Valokaja Hindøs særegne “fornavn” er en sammentrækning af navnene på hestens opdrætterkvartet Vagn, Lone, Kaj og Jeanette. Kaj er den professionelle travtræner Kaj Jensen hvis stald Vagn Juhl Larsen i sin tid var tilknyttet som amatørkusk.
På et tidspunkt købte han Valokaja Hindøs mormor Tulle Brandtofte med henblik på at køre amatørløb med hesten. Det duede den imidlertid ikke til, men idet selvsamme Tulle Brandtofte scorede højt på et særligt avlsindex, valgte Vagn og Lone at benytte hesten i avlen.
Det førte til Hindø Enghave, som i næste led er blevet mor til Valokaja Hindø.
Valokaja Hindø er efter opdrætterforeningens Great Challenger, som man kan læse mere om her.





