Norsk interesse for Kirketerps stop
Det kom ikke som en bombe at John Kirketerp i denne uge ønskede at stoppe som bestyrelsesformand i Dansk Hestevæddeløb. Et stop, der også er fokus på i Norge.
Kommunikationsvejen kan man diskutere, og den er blevet diskuteret. Det fremgår og har ikke fremgået på sportens officielle medie at bestyrelsesformanden stopper.
I stedet har man bekræftet stoppet på et privat medie. Det er til trods for at man flere gange har snakket om åbenhed, lighed for medierne, løfte i fælles flok og sammenhold.
Det er svært at se sammenhængen med disse udmeldinger, kontra den kommunikationsvej man har valgt her. Det bekræfter os dog blot i de ting, som vi har fremført omkring travsporten i de senere år. Her ser vi det igen sort på hvidt.
Fokus fra Norge

Efter to år som formand for Dansk Hestevæddeløbsnævn går John Kirketerp af. John Kirketerp pointerer i samme moment, at det ikke har noget med Bo Westergaard-sagen at gøre. Kirketerp er hesteejer hos den dopingtiltalte træner.
Jeg har været formand i næsten to år, hvor jeg har arbejdet mange timer for dansk trav- og galopsport. Nu vil jeg bruge tid på mine virksomheder og min familie.
Det er min eneste grund til at stoppe, siger John Kirketerp til Trav365 i Norge.
– Dit stop har dermed ikke noget med Westergaard-sagen at gøre?
– Det har ikke noget med hverken Bo Westergaard eller andre forhold at gøre, siger han.
Foto Burt Seeger.



