Norge – Tidligere Kriteriedeltager sejrede
Ole Madsen kan glæde sig over en flot sejr til Hurricane Hydrup (Great Challenger) torsdag aften på Forus.
Hurricane Hydrup har tidligere i sin karriere deltaget i det danske Kriterium, hvor det desværre endte med galop. Hesten blev sidenhen solgt til Norge.
Hurricane Hydrup er opdrættet af Ole Madsen, og mor Nugga Hydrup har tidligere avlet flere succesfulde heste, herunder Cliff Hydrup, samt Early Hydrup.
Mormoren, Terri Hydrup, har også markeret sig som en stærk avlshoppe og er blandt andet mor til Lea Hydrup, der blev nummer to i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix og også opnåede en placering i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix.
En stærk familiehistorik.

Torsdagens sejr
Hurricane Hydrup sejrede på Forus i selskab med Pål Buer i tiden 1.15,1/2040 m. Auto.
Præmien lød på 18.000 NOK.
Se løbet her.
Der var tale om årets første sejr for Hurricane Hydrup.

Great Challenger
Great Challenger debuterede som avlshingst i 2005, og succesen lod ikke vente på sig. Allerede med sin første årgang, O-årgangen, leverede han en perlerække af sejrsheste. Blandt disse var profiler som Only The Lonely, Orion Hindø, Odysseus, Osbourne, Out Of Nowhere, Ohio Gilbak og Odin Rush. Den største stjerne var dog Copenhagen Cup-vinderen Orali, som opnåede 22 sejre og indtjente 2.027.183 kr.
I den efterfølgende årgang, P-årgangen, markerede Great Challenger sig med endnu en klassisk vinder. Pikachu C N triumferede i Dansk Opdrætningsløb, landets ældste klassiske løb, som har været afholdt siden 1896.
Tredje årgang bragte en dobbelt klassisk vinder på banen i form af Rusty Dust, der regnes som et af dansk travsports største talenter. Rusty Dust sejrede både i Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium og blev hurtigt udråbt som derbyfavorit på niveau med legendariske Tarok. Desværre satte en skade en stopper for drømmen om at vinde sportens tre klassiske løb. Trods blot 22 starter opnåede Rusty Dust medlemskab af millionærklubben.
Great Challenger kan også bryste sig af at have avlet en europamester, den fremragende Tano Bork. Ligesom Orali og Rusty Dust er Tano Bork en del af millionærklubben.
Fotos af
Opdrætterforeningen
Hesselborg Foto
Burt Seeger.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]







