Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Niclas Steinlein har vundet på forhånd

Hvem vinder årets finale i løbsserien Sigter Mod Stjernerne. Det gør Niclas Steinlein, der inden dagens finale ikke kan hentes i konkurrencen blandt jockeyerne.

Niclas Steinlein sidder i dag programmets vindertip Jeantoutstart (Up Charme Fou), som Team Juul har lavet et fremragende arbejde med. Hesten blev i januar måned solgt på vores auktion, og sidenhen er det blevet til fem sejre og tre tredjepladser i otte starter.

Det er en fantastisk historie med Jeantoutstart, som gik til Danmark efter en start i Frankrig. Den gik sidenhen til Skive, og så til Bornholm inden den blev udbudt til salg via vores medie.

Vi er glade for at vi kan bidrage til at de danske trænere får nye heste i træning, som det var tilfældet her. Det er en af de mange positive sidegevinster ved vores salgsmenu og auktionsside.

I Team Juel har hesten gennemgået en enorm udvikling, og Aalborg-træneren kan være stolt over det arbejde der er lavet med Jeantoutstart. Det er imponerende at en travhest, der er opgivet to steder i dens nuværende regi, kan blomstre fuldkommen op og sætte bla. banerekord.

3M1A5287

Dygtig ung mand

Mathias Jensen sidder i dagens løb bag Tina Von Hirsch Kukkonen-trænede Ginger Ninja (S J´s Caviar), der stiller til start med fire sejre i år, og med sejre i to af de seneste tre starter.

Mathias Jensen er født ind i sporten, da hans far og farfar altid har haft og opdrættet heste. Det startede for Mathias Jensens del med ponytrav, og sidenhen tog interessen til.

Mathias Jensen har deltaget i DM i år, han har vundet amatørchampionatet på Racing Arena Aalborg tidligere. I 2017 blev det også til deltagelse ved EM for Amatørkuske.

Den talentfulde amatør blev hædret som årets komet ved Hestesportens Galla 2021. Mathias Jensen fører Sigter Mod Stjernerne blandt amatørerne inden dagens finaleløb.

895A9262

De må ikke glemmes

Hillary Kyvsgård og Every Day er to fine samt evnerige heste, der i dag får henholdsvis Christian Sejer og Nanna Nielsen i sulkyen. De to unge mennesker er i dag tilknyttet Team Westergaard og Team Juel.

Det gælder både for Hillary Kyvsgård, og Every Day er begge blevet matchet i deres respektive klasser og bør af samme årsag ikke glemmes af spillerne.

Pernille Munch Lassen kører altid gode og veldisponerede væddeløb. I dag gælder det en køretur bag formstærke Gambler, som hun selv ejer sammen med sin mor.

Nikoline Nikolajsen er ofte en offensivt indstillet kusk, og hun skal nok sørge for at løbet ikke foregår i snegletempo. En fornøjelse at se i løbssammenhæng, og Hercules Act kan være den sjove i dagens finale.

Fotos af

Hesselborg Foto

KM FOTO – Keld Mikkelsen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet