Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Nicklas er ny travtræner i USA

Nicklas er ny travtræner i USA

Nicklas Kirk Østergaard-Andersen, der i flere år har været bosat i USA, offentliggjorde i går, at han nu starter som professionel travtræner i landet.

Travet.dk tog en snak med Nicklas om baggrunden for denne beslutning.

Fra Danmark til USA

Til Travet.dk fortæller Nicklas Kirk Østergaard-Andersen:

“Min interesse for travheste startede hos Knud Christensen (Flamingo). Derefter var jeg hos Jan og Charlotte Dahlgaard, Gordon Dahl og til sidst Morten Friis, inden turen gik til USA med Kasper Foget og Josefine Jensen.”

Han tilføjer:

“En lille sidebemærkning er, at det var hesten Dan Mølgård, der finansierede vores lille studietur. Vi havde netop solgt den til Eirik Høitomt gennem Morten Juul. Planen var egentlig kun at blive her i tre måneder, men nu er der gået syv år.”

553231446 2203260530085545 6358754974339423864 n

Familie og fremtid

Nicklas fortæller også om sin personlige tilknytning til USA:

“Min kone er amerikansk, og det er en stor del af grunden til, at jeg er blevet her. Vi mødte hinanden efter kun tre uger. Hun arbejder med militærkontrakter for en forsvarsvirksomhed og har ikke noget med heste at gøre.”

Ejere og ambitioner

“Jeg har allerede fået en del ejere, både svenske og amerikanske, men desværre ikke nogen fra Danmark endnu. Det er lidt ærgerligt, og jeg håber, at denne artikel kan hjælpe med at ændre på det, da jeres medie når bredt ud,” siger Nicklas.

Han tilføjer, at han naturligvis deltager i både Lexington- og Harrisburg-auktionerne i den kommende tid.

497813276 24404802362454528 4608193024283119400 n

Erfaring fra de bedste

Nicklas Kirk Østergaard-Andersen har gennem årene arbejdet hos nogle af de dygtigste i branchen. Han startede hos Lucas Wallin og har siden været hos både Åke Svanstedt og Nancy Takter, inden han vendte tilbage til Lucas Wallin.

Med denne solide baggrund og erfaring ser Nicklas frem til at tage næste skridt som professionel travtræner i USA.

Man kan følge Nicklas Andersen Stable på dette link. Klik her.

Held og lykke med den nye tilværelse, skal lyde herfra.

Fotos af

Jessica Wallett

Privatfotos

 

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK