Nej til amerikanervogn og skoløs
Den svenske hesteejerforening er krystalklar. Nej til skoløs og amerikanervogn på unghestene. Onsdag diskuterer den svenske trænerforening det samme emne.
Travronden melder, at debatten om udviklingen af unghestene i Sverige er i fuld gang. Nogle mener, at den franske løsning, hvor skoløs er forbudt indtil fireårssæsonen, er den rigtige vej at gå for at få en mere holdbar og konkurrencedygtig hest over tid.
I en medlemsundersøgelse i sommer stemte 112 A-trænere for et sådant forbud, mens 58 var imod. Onsdag skal de diskutere sagen igen.
Hesteejerforbundet mener, at et forbud er nødvendigt, hvis man skal komme nogen vegne.
– Unge heste risikerer at blive slået ud tidligere på grund af skader eller må gøre færre starter, hvilket resulterer i, at vi får endnu sværere ved at fylde løbene.
Selvom det er underordnet hestevelfærden, vil det påvirke spil på heste, og det medfører en risiko for reducerede midler til de aktive. Den eneste gevinst er rekordtider, men vi mener, at det ikke har nogen betydning, om en treårig vinder på 1.11-tid eller 1.14-tid.
Det er sejren i løbet, der tæller for hesteejeren. Med den begrundelse mener vi, at det ikke skal være tilladt at konkurrere barfodet eller med amerikanervogn for heste yngre end fire år.
Derfor foreslår vi, at Svensk Travsport ændrer regelværket fra konkurransesæsonen 2025, udtaler hesteejerforeningen i Sverige.
Fotos af
Hessselborg Foto