Morten Juul – Giver ingen mening
Med virkning fra 1. januar 2021 vil skriftlige trænerkommentarer og yderligere spiltips ikke længere være til rådighed på Fasttrackracing.dk.
Det betyder, at Dansk Hestevæddeløb (DHV) primært skal fokusere på sporten og dens udbredelse, herunder produktionen og udvikling af selve spillebrikkerne, mens det bliver spilleselskabernes opgave at fokusere på spillet og animerende spilinformation.
Sådan meldte Dansk Hestevæddeløb ud d. 22. december.
Fredag afvikles der væddeløb på Charlottenlund, og nu må de danske medier tage arbejdstøjet på, hvis de vil have kuskekommentarer til de danske væddeløb. En der har en holdning til beslutningen om at lukke ned for trænerkommentarer og spiltips, er Morten Juul.
”Det er lidt håbløst med tanke på at sporten skal leve af spillet om få år. For mig at se virker det som en spareøvelse, men man kan også spare sig selv ihjel. Hvad er formålet med at have Fast Track. efterhånden kan man spørge sig selv om.
Nu har jeg set dine skriv, hvor du påpeger udgifterne til freelance skribenter, og det kan jeg kun bakke op omkring. Her må man hellere spare, og ikke på en spilservice, som sporten skal leve af på sigt, fortæller Skive træneren.”
Fredag afvikles der løb på Charlottenlund Travbane, og her stiller Morten Juul op med tre startheste.
Travet.dk fik følgende kommentar på disse:
2 Løb nr. 9 Unstoppable
“Vi har startspor ni, og jeg kender ikke starthurtigheden på dem foran. Det kan blive svært, hvis vi kommer til at sidde for langt tilbage undervejs. Jeg synes ikke, han er en oplagt vinder selvom jeg godt har set, at han har fået vindertippet i baneprogrammet.
Jeg kender ikke de svenske deltagere i løbet, men løbsafviklingen bliver afgørende her.”
3 Løb nr. 2 Lluc Boko
”Han fik lov at bestemme det hele selv sidst, og det kan blive scenariet igen her. Jeg må lade dig svar skyldig omkring hans starthurtighed. Vi har ikke prøvet ham herude i skoven, hvor vi træner, lyder det efterfulgt at et herligt grin fra Skive træneren.
Nu har han fået 14 dagens træning mere, så han skal have en chance igen.”
6 Løb nr. 9 Urbanio (Otto Hallings Mindeløb)
”Det var ikke for godt første gang, hvor han dog trådte igennem på et bagben. Jeg er tilfreds med fremgang i forhold til første start, og hvis det hele fungerer, så er jeg tilfreds.”
Hvordan går det med to af staldens frontfigurer fra 2020
”First Blood træner på galopbanen, og det ser fornuftigt ud. Vi håber at kunne fylde mere på over vintermånederne, og jeg har endnu ikke bestemt mig for, hvornår han skal ud første gang.
Han har nogle penge på nakken, så jeg kan blive tvunget til at starte på Musketerdagen, men har endnu ikke taget en beslutning på det endnu.”
First Blood er opdrættet af Jürgen Hanke og ejes af First Blood Stable.
Frontrunner Shadow har haft en lidt længere sæson end First Blood, så hun har fået lov til at hygge sig i skoven, da hendes sæson først sluttede sidst i november måned.
Hun begynder i sandbanen sidst i januar måned er planen, og hun går en interessant sæson i vente, afrunder Morten Juul.
Frontrunner Shadow ejes af Nikolaj Nielsen, og hoppen vandt sidste år Grand Circle 3-års Championat for Hopper på Fyens Væddeløbsbane.
Tags: Morten Juul







