Mor er en af historiens bedste hopper herhjemme
En af dansk travsports bedste hopper nogensinde er Mathilde Trøjborg, der tjente over 3,1 millioner kroner i en fantastisk karriere med masser af fremragende præstationer.
Som unghest blev den nu 5-årige Maharajah-datter Rosa Danica solgt til Sverige for et større beløb, og den indledte også karrieren i Sverige.
Efterfølgende er den nu tilbage i Danmark, hvor opdrætteren Morten Sørensen står for ejerskabet af hesten. Rosa Danica gik i 2022 i træning hos Flemming Jensen, som i eftermiddag bringer Rosa Danica til start på hjemmebanen i Aalborg.
I 2008 vandt Mathilde Trøjborg Dansk Hoppe Derby med 365.000 kr. i førstepræmie for sin daværende træner Knud Mønster, men blev året efter i september skiftet til Flemming Jensen, hvor det blev til flere V75-sejre samt en sejr i Frankrig på Enghien.
Mathilde Trøjborg (Earthquake), ankom til Aalborg-trænerens stald som 5 årig, og sidengen udviklede Mathilde Trøjborg sig til en af landets bedste travere. Hun var en fantastisk hest med en stil som ganske få.
Fantastisk køb
Morten Sørensen sikrede sig Mathilde Trøjborg for beskedne 25.000 kr. på derbyauktionen. Et fund for de penge, og sikke oplevelser hoppen gav.
Mathilde Trøjborg vandt 34 af hendes 75 starter og satte rekord 1.10,5. I 2011 vandt Mathilde Trøjborg DM for Hopper.
I avlen er Mathilde Trøjborg mod til Verozzo (Se) fra 2014 samt Rosa Danica fra 2018.
Travet.dk har fundet et løb med Mathilde Trøjborg, hvor Flemming Jensen let og elegant giver konkurrenterne baghjul.
Rosa Danica
Rosa Danica gør i dag sæsonens anden start, og her skal den forsøge at tage karrierens første sejr. Det sker i dagens 1 løb, hvor Flemming Jensen selv sætter sig i sulkyen.



