Monté – Søstrene mødes i årets første start
Travet.dk er igen i år tøjannoncør på søstrene Maria og Camilla Dueholm Svendsen. Den kommende lørdag sæsondebuterer de to søstre og dette i samme løb.
Lørdag afvikles der sportsdag i Skive, og programmet indledes med et montéløb. Her deltager ni heste, og to af lørdagens starter er Skiverytterne Maria og Camilla Dueholm Svendsen.
I forbindelse med offentliggørelsen af startlisterne fangede Travet.dk Camilla Dueholm Svendsen, der skal ride familiens egen Darwin Ice.
Er han klar til opgaven, da det må have været svært at vide, hvornår man kom i gang igen?
“Det bliver dejligt at komme i gang igen. Det har jeg ventet på længe.
Darwin Ice har vundet et løb magen til lørdagens opgave tidligere, men han har kun startet en gang i år. Det var i et sulkyløb, og her blev han træt til sidst.
Han gider ikke løbe for sulky, så det bliver godt at komme ud i monté igen. Han manglede et løb i kroppen senest, og han er uden tvivl gået frem med det løb i kroppen.
Er der lidt søskendekamp om at være først i mål, når man møder hinanden i løbssammenhæng.
“Vi har da uden tvivl en intern konkurrence, og jeg håber selvfølgelig det bliver mig, fortæller Camilla Dueholm Svendsen, der uddyber yderligere.
Det kan blive en problemstilling, at der ikke er heste fra 60 ellers 80 meter, som kan være med til at ”trække” os op til de øvrige, da han ikke er så hurtig fra start. Det er den udfordring, der skal løses.
I første omgang glæder jeg mig bare til at komme i gang, afrunder Camilla Dueholm Svendsen.”
Startlisten til lørdag, kan ses her.
Maria Dueholm Svendsen i hendes nye dress.








