Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Michelle Mønster – Vi tog en snak

Efter et kortere ophold hos Bo Westergaard gik den dobbelte danmarksmester Fossa i træning hos Knud Mønster i Skive. 

Travet.dk har taget en snak med Michelle Mønster.

“ Han er en fantastisk hest først og fremmest, indleder Michelle Mønster. Han har meritter som få med sejre i DM for 5-årige hingste/vallakker, og kort efter DM for monteheste.

Fossa har vundet over en million kroner, og det borger i sig selv for kvalitet. Vi fik ham ind i november måned, og han har gjort det godt for os sidenhen.

Jeg synes opgaven på søndag ser svær ud med 60 meters tillæg, men opgaverne hænger ikke på trapperne herhjemme, så vi må til København, uddyber Michelle Mønster.”

VERSUS AS MGL57881

Rytter i topform

Michelle Mønster var nomineret ved hestesportens Galla, hvor Nicole Marsing løb med hæderen som årets monterytter i Danmark. Michelle Mønster er startet denne sæson stærkt og fortsætter dermed sine fremgange.

Det er i år blevet til fem ridt, hvilket har resulteret i tre sejre, en andenplads samt en tredjeplads. Det er også en tilfreds Michelle Mønster der gør status på de første to måneder af 2024.

“Det er svært at være utilfreds med starten på året. Det betyder altid lidt ekstra at vinde i udlandet, og jeg nyder mine ridt udenlands, da alle heste/ryttere holder højt niveau.

Nu gælder det København i weekenden, og så må vi se fremadrettet. Jeg synes som fortalt indledningsvis at konkurrenterne er gode på søndag, og Fossa skal i første omgang have et fint løb, fortæller Michelle Mønster.”

GINAI

Far kører Ginai

Fossa og Michelle Mønster tager ikke turen alene til Charlottenlund Travbane. I lastbilen har man også den sejrsvante Ginai (Repay Merci) med, og denne skal køres af Knud Mønster.

“Ginai var syg senest og leverede ikke sit bedste. Hun vil uden tvivl være bedre til denne start og begge heste har trænet godt op til weekendens opgaver, afrunder Michelle Mønster.”

Team Mønster rundede sidste år en million kroner i indkørte præmier.

Foto af Burt Seeger og Travet.dk.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK