Michelle Mønster vandt DM for montéryttere
Det blev Michelle Mønster, der genvandt DM for montéryttere, der blev afviklet på Spar Nord Arena i Aalborg.
Skive-rytteren tog sig af samtlige tre afdelinger af DM for montéryttere og vandt dermed for andet år i træk.
Der var ikke spænding omkring vinderen, da Michelle Mønster hentede 39 point i DM-konkurrencen.
Anette Uglebjerg sluttede på andenpladsen, mens Camilla Munk Boeck sluttede på tredjepladsen.
Slutstillingen i DM for montéryttere:
1. Michelle Mønster – 39 point
2. Anette Uglebjerg – 27 point
3. Camilla Munk Boeck – 27 point
4. Laura Gregersen – 24 point
5. Marie S. Andersen – 23 point
6. Camilla Borum – 21 point
7. Olivia Fly – 20 point
8. Annika Schou-Lund – 20 point
9. Mette Carlsen – 11 point
10. Michala Haagensen – 9 point

Jabadabadoo
Pauli Andersen-trænede Jabadabadoo (Dominion Beach) sejrede i den første afdeling af DM for montéryttere med Michelle Mønster på ryggen i tiden 1.19,4/2140 m. Volte. Celine Rush tog andenpladsen, mens Diamond Dust E M tog tredjepladsen.
Ejer: Stald Torpegaard
Opdrætter: Klaus Brix & Marlene Jensen
Træner: Pauli Andersen
Rytter: Michelle Mønster
Se løbet her.

Flash de Bucy
Michelle Mønster sejrede også i den anden afdeling af DM for montéryttere, da hun vandt med Kim Madsen-trænede Flash de Bucy (Rapide du Bois) i tiden 1.16,9/2160 m. Auto. Andenpladsen gik til Faustino, mens tredjepladsen gik til Falcon Chip.
Ejer: Obstruplund Hestecenter
Opdrætter: Alain Sylvain Yves Marie
Træner: Kim Madsen
Rytter: Michelle Mønster
Se løbet her.

Match’em
Michelle Mønster vandt også den tredje og sidste afdeling i DM for montéryttere, da hun sejrede med Marc Bæk Nielsen-trænede Match’em (Southwind Frank) i tiden 1.16,0/2140 m. Volte. Gold Cap B R og Escape A P sluttede herefter.
Ejer: Tili Invest I/S
Opdrætter: Em Stables AB
Træner: Marc Bæk Nielsen
Rytter: Michelle Mønster
Se løbet her.
Fotos af
Hesselborg Foto

