Michael Lønborg rundede millionen
Michael Lønborg fortsætter sine fine fremgange, og gårsdagens sejr samt fremskudte placeringer betød at JVB-Træneren rundede en million kroner.
Som vi kunne oplyse i aftes hentede Michael Lønborg en sejr, to andenpladser, en tredjeplads samt en femteplads. De resultater betød, at Michael Lønborg runder millionen i indkørte præmier for andet år i træk.
Gårsdagens sejr bag Encru Cloc er ensbetydende med 40 sejre i år til Michael Lønborg. Det er nøjagtig samme cifre som 2020, og vi spiser gerne vores usynlige hat på at Michael Lønborg forbedrer sidste års sejrscifre.
Encru Cloc sikrede også stalden sejr nr. 30 i denne sæson. Det er en forbedring fra sidste års sejrsantal på 29. Det er ligeledes blevet til en forbedring af staldens indkørte præmier.
Søger netop nu personale
Michael Lønborg søger netop nu personale.
Har man interesse, så kan JVB-træneren kontaktes på telefon 4081 3721.
Foto af Burt Seeger.
–
–







