Mesterskab på Bornholm
I dag afholdes et af Bornholms Brand Parks store mesterskaber, nemlig Rønne Ejendomshandels Hoppemesterskab 2024. Siden 1990 har hopperne haft deres eget mesterskab, så det er bestemt en plads i den bornholmske historie, der dystes om.
I alt er 10 hopper meldt til i mesterskabsløbet. Heriblandt April Hydrup, som har vundet løbet tidligere, bl.a. i 2019 og 2021, men det er Patricia Bo, som netop er kommet retur til Bornholm efter nogle fine resultater i Sverige og Norge, der er løbets favorit. Så det bliver særdeles spændende at se, hvem der løber af med sejren.
På en stor dag er der selvfølgelig også tænkt ekstra på publikum, hvor restauratøren serverer sprængt svinekam og smørrebrød. Derudover er der både ponytræk og mulighed for kæphestespring for de unge atleter in spe.
Hvis du vil læse mere om Hoppemesterskabet, så har vi Kenn Erich Bech nederst skrevet lidt.
Hvis du ønsker at dykke nærmere ned i dagens løb, finder du programmet her.

Hvem blev Hoppemester for 25 år siden?
Tekst: K. E. Bech
Onsdag aften skal endnu en bornholmsk hoppemester skrives ind i historien over den lange række af fine hopper, der siden 1990 har haft deres eget mesterskab.
Rønne Ejendomshandels Hoppemesterskab, som samtidig er In House Golden League 5. Afdeling, har deltagelse af 10 hopper, og hvor der er sæsondebut på Bornholm for Patricia Bo, der sidste år vandt banens 4-års mesterskab.
Den første hoppemester på Bornholm var Bent Dahls Mette Lunø, der i 1992 gentog sejren.

To hopper har vundet Hoppemesterskabet hele 3 gange. Det er Pietra I og Wild Jessie, mens flere andre har vundet løbet to gange. Blandt andet en af deltagerne i år; April Hydrup, der vandt både i 2019 og 2021.
I 1999, for 25 år siden, var vinderekvipagen Tasja Hallegård, der sejrede for Frank Mikkelsen, der på det tidspunkt selv, sammen med familien, ejede den af C. E. Mogensen opdrættede hoppe.
Tasja Hallegård vandt bl.a. og banens 3-års mesterskab, og den blev i 1994 udnævnt til Årets Hest.
Fotos tilsendt af Kenn Erik Bech.







